Kursus- og projektkoordinator med maritim interesse

Vi søger en ny kollega til SIMAC Training, med blik for både mennesker og maritim læring, og som i samarbejde med kursuschefen kan være med til at planlægge, afvikle og videreudvikle vores kursusaktiviteter.
Vil du være med til at gøre en forskel for danske og internationale søfarende?
Har du sans for struktur og mennesker – og måske endda maritim baggrund eller undervisningserfaring? Så er det dig vi søger.
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
- Er struktureret, pligtopfyldende og god til at følge op
- Er serviceminded og kommunikerende – med lyst til kundekontakt
- Er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Har erfaring med Excel og systemer (vi bruger Kursusmodul)
- Har kendskab til det maritime – eller interesse for at lære det
- Har erfaring fra kursus-, rederi- eller uddannelsesverden - er en fordel, men ikke et krav
Dine opgaver – afhænger af dine kompetencer
Som en vigtig del af vores kursusafdeling får du ansvar for en række alsidige opgaver:
- Koordinering og praktisk planlægning af kurser
- Kontakt til kursister, undervisere og kunder
- Opfølgning og administration i vores kursusplatform
- Fakturering, udstedelse af certifikater og registrering
- Forberedelse og klargøring af undervisningsmaterialer
- Undervisning og kursusafvikling – hvis du har den rette baggrund
Hvad tilbyder vi dig?
På SIMAC har vi høje ambitioner – både i uddannelsen af fremtidens maritime arbejdskraft og i skabelsen af en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Vi stræber efter at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser og tilbyder:
- En inspirerende arbejdskultur med åbenhed, nysgerrighed og samarbejde i centrum
- Moderne faciliteter ved Svendborg Havn, med en fantastisk udsigt og innovativt miljø
- Engagerede kollegaer, der hver dag gør en forskel for vores studerende og kursister
- En spændende og alsidig hverdag i en lille fleksibel organisation
- Tæt samarbejde med kursuschef og undervisere
- Gode muligheder for at præge opgaverne efter dine kompetencer
- Et direkte og uformelt miljø – med højt tempo og korte beslutningsveje
- Mulighed for udvikling og eventuel undervisning, hvis du har lysten og evnerne
Hos os vil du opleve en arbejdsplads, hvor vi vægter fleksibilitet højt – både i forhold til arbejdstid og muligheden for hjemmearbejde.
Vi lægger stor vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø, hvor en uformel omgangstone og godt humør er en naturlig del af hverdagen.
Derudover prioriterer vi fællesskabet på tværs af organisationen højt, blandt andet gennem forskellige sociale aktiviteter i løbet af året.
Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge med forventet tiltrædelse 1. december 2025 eller efter aftale.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer efter forudgående aftale med ansøger.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation, og vil afspejle stillingens funktioner samt dine kompetencer.
Er du interesseret i stillingen, glæder vi os til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 19. oktober 2025, kl. 23.59. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 22. oktober 2025, og evt. 2. samtale den 24. oktober 2025.
SIMAC ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.