23948sdkhjf
Del siden
Job

Motiverende underviser til grundforløb 1 på TEK hos Tradium

Drømmer du om at undervise og er du faglært personvognsmekaniker, lastvognsmekaniker eller maskinmester? Så har vi jobbet til dig, som underviser på Tradiums Grundforløb 1 - i en tidsbegrænset stilling til januar 2026.

Ansøgningsfrist
23. juni 2025
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Tidsbegrænset
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Midlertidig
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Randers Kommune

Grundforløbets første del er den introducerende og valgafklarende del af erhvervsuddannelserne. Eleverne kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. De er unge og har 20 uger til at blive helt klar til at foretage valg af deres uddannelse. Grundforløb 1 er derfor en vigtig start af deres uddannelse, som forbereder de unge både personligt, fagligt og socialt til grundforløbets anden del.

Motivere til håndværksfag
Som faglærer på TEK skal du både kunne motivere, udfordre og vejlede de unge og sikre, at de får foretaget det rette valg. Du skal kunne bruge aktiviteter fra dit fag og din uddannelse til at udfordre det valg, de unge er i gang med at tage, så de unge får en lærerig oplevelse på grundforløb 1.

Du vil indgå i et team bestående af andre håndværkere med forskellige uddannelser samt grundfagslærere. Du skal sammen med TEK-teamet tilrettelægge, gennemføre og evaluere grundforløbsundervisningen samt samarbejde med lærerne på de andre fagretninger. 

Dine opgaver er bl.a.:

  • Undervise elever på grundforløb 1, brobygning, grundskole valgfag, EUD10 
  • Opgaver i forbindelse med undervisningen – opdatering af udstyr, planlægning af undervisningen m.m.
  • Udvikle undervisningen – nye opgaver og pædagogisk udvikling
  • Indgå i team med specialpædagogisk støtte (SPS)
  • Deltage i afdelingens arrangementer for elever og samarbejdspartnere
  • Undervise fagspecifikt på skolens øvrige afdelinger 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har en uddannelse som automekaniker, lastbilmekaniker, maskinmester eller lignende
  • Har min. 3 års relevant erfaring som uddannet
  • Gerne har erfaring med undervisning og relationsskabelse med unge 
  • Kan lide at være sammen med unge mennesker og gerne har erfaring med målgruppen
  • Måske allerede har en erhvervspædagogisk efteruddannelse – ellers skal du være parat til at tage en erhvervspædagogisk diplomuddannelse ved en evt. fastansættelse
  • Har gode IT-kundskaber
  • Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har vilje til at indgå i et tæt, aktivt, konstruktivt og pædagogisk samarbejde med afdelingens øvrige undervisere.

Hvad får du hos os?
En plads på en dynamisk, alsidig og spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og mulighed for at være med til at præge det, der er fremtidens kloge hænder sammen med dedikerede og samskabende kolleger. 

Du vil blive en del af et engageret og målrettet team, hvor hverdagen handler om at støtte, udfordre og vejlede de unge, så de bliver så dygtige, som de kan. GF1-teamet er et fantastisk team, hvor samarbejde, kommunikation og humor er drivkraften og hvor vi ser det tværfaglige som grundlæggende for en god arbejdsdag.

Vi lover, at det er en spændende og berigende faglærerstilling, hvor ikke to dage er ens. Faglig og pædagogisk udvikling prioriterer vi naturligvis højt. Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer. 

Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Lykke Kristensen på tlf. 4188 0065 eller teamleder Frank Foged-Mønster på 70111010.

Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest 23. maj 2025 via ansøgningslinket.

Vi bestræber os på at holde ansættelsessamtaler i maj/juni 2025 – og forbeholder os mulighed for løbende at indkalde relevante til samtalen.

Dit arbejdssted er primært hos Tradium, Vester Allé 26, 8900 Randers, men der kan forekomme undervisning på Tradiums øvrige adresser.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Der vil blive anmodet om straffe- og børneattest ved ansættelse.

Ansættelseslængde

Tidsbegrænset stilling til januar 2026

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32806872

Kontaktperson

FF
Frank Foged-Mønster
frm@tradium.dk

Arbejdssted

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Følg linket for at ansøge: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=188377&DepartmentId=8298&MediaId=5&SkipAdvertisement=False

Søg job

Send til en kollega

0.046