Salgsleder i Spanien
Vi søger en salgsleder til vores interne salgsafdeling lokaliseret i Fuengirola – Spanien.
Vi er et energiselskab der har fokus på klimaet og høj kundetilfredshed. Hos os handler det om at gøre den størst mulige forskel. Derfor investerer vi i certificeret klimaprojekter, som mindsker mængden af CO2 i atmosfæren. For at kunne gøre den størst mulige forskel har vi brug for en masse glade kunder – det er her din stilling kommer ind i billedet.
Som vores kommende salgsleder vil du overtage en allerede eksisterende salgsafdeling. Du vil være ansvarlig for driften af vores salgsteam samtidig med, at du selv går forrest og genererer salg. Det er derfor vigtigt, at du brænder for salg og udvikling af mennesker. Du skal føle dig tilpas i lederrollen, og ikke være bange for at gå forrest og tage ansvar for dit team.
Vores kundemarked er udelukkende i Danmark, og det er derfor også dansktalende medarbejdere, som vi har på vores kontor i Fuengirola – Spanien.
Primære arbejdsopgaver og ansvarsområder:
- Træning og udvikling af medarbejdere.
- Rekruttering.
- Styring af driften på kontoret.
- Motivation af dit team.
- Generere salg.
- Budgettering og målsætninger.
Vi tilbyder:
- Grundløn + provision og bonusser.
- Muligheden for at lede et team.
- Sparring og udvikling af dit ledertalent.
- Et professionelt og ungt team med højt til loftet.
- Et stærkt socialt sammenhold med arrangementer, fester og fredagsbarer.
For at komme i betragtning til stillingen skal du sende os dit CV samt en motiveret ansøgning. Opstart ser vi gerne er i starten/midten i november. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Lokation: Fuengirola, Malaga, Spain.