23948sdkhjf
Del siden
Job

Kvalitetskoordinator

HydraSpecma er en førende virksomhed inden for kølings-, smørings- og hydraulikløsninger, med hovedkontor i Skjern, Danmark. Vi søger en proaktiv og struktureret Kvalitetskoordinator til at sikre, at vores produkter og processer opfylder de højeste standarder.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune

Dine opgaver

Som vores Kvalitetskoordinator vil du spille en central rolle i udviklingen og implementeringen af vores kvalitetssikringsprocesser, og du vil indgå i et PTA-team der, i fællesskab, understøtter og supporterer på tværs af hele værdikæden i vores produktion i Skjern og som har snitflader inden for alle aspekter af Safety, Quality, Delivery og Cost.
Dine opgaver vil omfatte:

  • Oprettelse og behandling af reklamationer, samt procesforbedringer i forbindelse med reklamationer og evt. interne fejl.
  • Udvikling og vedligeholdelse af kvalitetsstandarder og -procedurer, samt kvalitetsplanlægning af leverancer til bl.a. vores største vindmøllekunder.
  • Aktivt deltage i Failure Mode & Effect Analysis (FMEA) i samarbejde med resten af Operations.
  • Analyse af produktionsprocesser og kvalitetskontrol for at identificere optimeringsområder. F.eks.: foretage forebyggende forbedringer ud fra risiko-analyser fra pFMEA.
  • Udarbejdelse og implementering af kontrolplaner og instruktioner til produktion og lager, der øger effektivitet og kvalitet.
  • Koordinering og eksekvering af træning i kvalitetsbevidsthed for medarbejdere.
  • Udføre og deltage i interne og eksterne audits.

Dine kvalifikationer

HydraSpecma holder trit med udviklingen og arbejder aktivt for at opfylde de nyeste kundekrav, herunder Production Part Approval Process (PPAP), Advanced Product Quality Planning (APQP) 4 Wind og specifikke krav til leveringer til offshore- og industrikunder. Vi er certificeret i henhold til ISO9001, ISO14001 og ISO45001.
Det er naturligvis en stor fordel hvis du allerede har erfaring med overstående, samt hvis du har erfaring med LEAN og Six Sigma.

Derudover ønsker vi en kandidat med følgende kvalifikationer:

  • Relevant faglig baggrund, en bred viden og flerårig erfaring indenfor kvalitet.
  • Flair for IT og arbejder professionelt i diverse Office365-programmer.
  • Stærke analytiske evner og en metodisk tilgang til problemstillinger.
  • Evne til selvstændigt at drive projekter og nå resultater.
  • God til at kommunikere og samarbejde på tværs af ledelseslag og faggrænser.
  • Stærke dansk og engelsk kundskaber.

Personlige egenskaber

For at trives bedst muligt i denne rolle, skal du:

  • Være initiativrig og kunne skabe motivation og engagement i organisationen samt være handlekraftig og eksekverende.
  • Have lyst til en alsidig hverdag, hvor det forventes, at du har overblik og fortløbende kan assistere forretningen med de udfordringer, der er brug for sparring på ift. kvalitet.
  • Have en god forretningsforståelse og være nysgerrig på, hvordan vi kan tænke kvalitet ind i hverdagen.
  • Være udadvendt og dygtig til at samarbejde med både kolleger og eksterne partnere.

Vi tilbyder

En spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, hvor kvalitet og innovation er i højsædet. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og med et bredt spektrum af opgaver inden for kvalitetsstyring. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt, i en international og dynamisk organisation.

HydraSpecma er din chance for at gøre en forskel i en fremsynet virksomhed, der sætter pris på kreativitet, samarbejde og høj kvalitet i alt hvad vi gør. Vi ser frem til at høre fra dig!

HydraSpecma A/S
Bækgårdsvej 36
6900 Skjern
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87552411
P nummer: 1003218553

Kontaktperson

Arbejdssted

HydraSpecma A/S
Bækgårdsvej 36
6900 Skjern
Ringkøbing-Skjern Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Er du vores nye Kvalitetskoordinator? Så tryk "Søg job" - og følg linket til HydraSpecmas Karriereside og send din ansøgning i dag!

Søg job

Send til en kollega

0.047