23948sdkhjf
Del siden
Job

Energikonsulent til grøn omstilling

Har du gennemslagskraft, og brænder du for at stå i spidsen for energiledelse og gennemførelse af den grønne omstilling på energiområdet i Civica - så er jobbet som energikonsulent i Civica måske noget for dig.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark

Vores nye energikonsulent bliver ansvarlig for at optimere energiforbruget i boligafdelingerne i samarbejde med inspektører og ejendomsmestre samt ansvarlig for planlægning og implementering af den grønne omstilling på energiområdet i Civica.

Du vil være overordnet ansvarlig for at sikre en bedre energiudnyttelse via optimering af eksisterende systemer og implementering af digitale løsninger, der sikrer optimal drift og overvågning

I jobbet som energikonsulent vil der også være opgaver i forhold til sparring på nybyggerier og store renoveringsopgaver (helhedsplaner) på Fyn.

Som energikonsulent i Civica er du projektleder på vedtagne energiprojekter, og varetager koordinering og gennemførelse. I tæt samarbejde med driften og eksterne rådgivere sikrer du, at de bedste idéer og løsninger indarbejdes i projekterne. Du varetager bygherrens roller og ansvar – løsningsorienteret, energisk, økonomisk og professionelt.

Vi tilbyder et spændende og varieret job i en organisation i udvikling og vækst. Teamet du vil indgå i, er fagligt bredt funderet, kompetent og dynamisk. Vi samarbejder målrettet for at skabe de bedste boligtilbud til beboerne. Du kommer i den nyoprettede stilling til at spille en vigtig rolle i forhold til at understøtte den fortsatte udvikling på energiområdet, hvor der er fokus på effektivitet og bæredygtighed.

I stillingen vil du være ansvarlig for, at…

  • Udarbejde en energipolitik for Civica med målsætninger og handlingsplaner samt en tidsplan for implementering.
  • Stå i spidsen for den generelle energiledelse i Civica, herunder udarbejdelse af forslag og planer til den grønne omstilling i Civica og tilhørerende målsætning for Co2 reduktion
  • Varetage bygherrens projektledelse, styring og tilsyn på energiprojekter – i tæt samarbejde med Civicas driftsafdeling og rådgivere (tid, proces, økonomi og kvalitet).
  • Kortlægge og præsentere mulige løsninger der sikrer, at Civica bliver yderligere datadrevne f.eks. CTS, IOT eller andet
  • Udbyde, gennemføre og kontrollere energioptimeringsprojekter.
  • Foretage energibesøg i Civica boligafdelinger og agere sparringspartner for driftschefen og inspektørerne omkring 30-års vedligeholdelsesplaner og forslag til optimering i boligafdelingerne
  • Foretage projektgranskning på nybyggerier og renoveringsager i forhold til energi.
  • Samarbejde, forhandle og koordinere konstruktivt med vores eksterne samarbejdspartnere
  • Bidrage til vidensdeling, udvikling og det gode samarbejde i drifts- og byggeafdelingen samt med organisationens øvrige afdelinger

Vi forestiller os, at du har…

En baggrund som energiteknolog, maskinmester, ingeniør eller lignende og at du har kendskab til teknisk byggedrift, energioptimering og arbejde med data gerne fra anden bygherreorganisation, rådgiver, almene boligorganisation eller entreprenør. Du har en solid forståelse for opbygning af varmecentraler, varmeanlæg, varmepumper, solcelleanlæg, belysningsanlæg samt ventilationsløsninger.

Du har en bred indsigt i byggeriets faser og besidder gode kommunikations- og forhandlingsevner. Du har gennemslagskraft og kan brænde igennem med et budskab. Du er selvkørende og samtidig holdspiller, som fungerer godt i et team. Du er åben og ærlig, og sætter pris på et godt grin

Uanset baggrund har du en solid erfaring med energiledelse, økonomistyring, og et godt kendskab til planlægning, processer og nyeste AB- og udbudslovgivning.

Du kan se mere om, hvordan Civica arbejder med bæredygtighed, når vi bygger, her: Civica - bæredygtig byudvikling - YouTube

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende. Ansøgningsfrist er d. 22. oktober 2023.

 

CIVICA
Odense
5000 Odense
Syddanmark
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte: Teknisk chef Claus Jacobsen på tlf.: 63 13 31 17.

Søg job

Send til en kollega

0.031