Elektriker søges til M/F Hamlet med base i Helsingør
Vil du med os til søs som sejlende elektriker?
Vi tilbyder en spændende stilling i et moderne rederi, hvor den grønne omstilling står højt på agendaen. Som elektriker hos Molslinjen vil du få alle forudsætninger for en varieret hverdag, og du vil få rig mulighed for at blive fagligt udfordret.
Som elektriker på ruten mellem Helsingør og Helsingborg arbejder du ombord på færgen mens vi sejler. Du vil blive rederiansat, men vil i første omgang få fast base på vores færge M/F Hamlet, hvor dine kommende kollegaer vil være besætningen ombord, herunder maskinmestre, styrmænd og skibsassistenter.
Du vil fortrinsvist få dagvagter
Som sejlende elektriker vil du sjældent opleve at to dage er ens, men eksempler på dine primære arbejdsopgaver kan bl.a. være:
- vedligeholdelse af tekniske installationer
- optimering af færgernes elektriske anlæg og installationer ombord
- mindre projektopgaver, både selvstændigt og i samarbejde med eksterne leverandører
Holdspiller med et selvstændigt mindset
Vi lykkes sammen og sætter en ære i at spille hinanden gode – både på tværs af fagområder og skibe/ruter. Vi vægter det gode og tætte samarbejde højt, men det er samtidig essentielt, at du trives med selvstændig opgaveløsning.
Vi søger en uddannet (industri) elektriker som har de rette tekniske kompetencer, men vigtigst af alt har du lysten til at bidrage positivt til dit team – både fagligt og personligt.
Molslinjen kan tilbyde dig:
- En spændende og udfordrende stilling i Nordens førende færgerederi, hvor du vil opleve en kultur som er kendetegnet ved enkelthed, respekt og rettidig omhu
- Kontinuerlig sparring med dit team samt uendelige muligheder for både faglig og personlig udvikling
- En lang række personalegoder, herunder en verden af rabataftaler, sundhedsordning, kortordning mm.
Ansættelsesforholdet er omfattet af DIS-overenskomsten mellem Færgerederierne og Metal Maritime samt protokollat med Dansk El-Forbund. Hamlet er en dagfærge med mødested i Helsingør, og dag til dag tiltørning.