PMO Director
Vil du have muligheden for at få en helt central rolle i den spændende udviklingsrejse Eltronic A/S er på? Er du en erfaren leder af projekter og mennesker, der kan videreudvikle et fagligt stærkt team, hvor arbejdsglæde og performance er i højsædet?
Så er du måske den erfarne PMO Director, vi søger til at stå i spidsen for projektorganisationen, der er med til at skabe højt specialiserede løsninger sammen med nogle af Danmarks førende produktionsvirksomheder.
Stillingen
Du får ansvaret for at stille det rigtige hold til løsningen af udviklingsprojekter med fremtidens teknologier med og sikre vi enhver tid har de rette ressourcer, kompetencer og profiler på de rette pladser. Derudover får du ansvaret for at organisationen har den rette agilitet til at favne og optage de udsving, der kan være i porteføljen af eksisterende og fremtidige projekter, som du er med til at udvikle.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Overordnet ansvar for afdelingens projektledere, ressourceallokering og sikre gruppen følger en opdateret og værdiskabende proces.
- Medvirke til værdiansættelse af projekter samt bistå med kommerciel ekspertviden i projektudførelsen.
- Deltage i kundemøder sammen med salgsteamet og generel kundekontakt, hvor du skal sikre optimering af projektleverancer og positive resultater samt øge salget i igangværende projekter.
- Overordnet ansvar for rentabiliteten, kvaliteten, økonomien og budgetterne i projekterne samt løbende opfølgning og afrapportering på projekterne.
- Bidrage og tage del i ledelsens arbejde med strategi og forretningsplan for Eltronic A/S.
- Videreudvikling af PMO og optimering forretningsgange samtidig med at vores stærke virksomhedskultur bibeholdes.
- Personaleledelse for teamet af projektledere herunder ansvarlig for kompetenceudvikling samt fuld udnyttelse af gruppens potentiale.
- Motivere og engagere medarbejderne i teamet med henblik på fastholdelse og tiltrækning af kompetente medarbejdere til den fortsat voksende organisation.
- Viderebygge samarbejdet med organisationens afdelinger fagdiscipliner og afdelinger.
- Risikostyring, rådgivning og vejledning i forbindelse med juridiske og kommercielle aspekter af kontrakter relateret til projektudførelsen.
Stillingen refererer direkte til CEO og har base i Eltronic A/S HQ i Hedensted.
Der må i perioder forventes rejseaktivitet i forbindelse med udførelse af projekterne svarende til max. 30 rejsedage årligt.
Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og er teoretisk velfunderet, så du kan bevare det tekniske overblik, der er nødvendigt for, at projekterne kommer i mål, kombineret med kommerciel erfaring og et godt branchekendskab - gerne fra et lignende højteknologisk fagligt miljø.
Du besidder dokumenteret erfaring med projektledelse (fx IPMA eller lignende projektleder certificering) og er vant til at stå i spidsen for et team af projektledere, der arbejder med udviklingsprojekter. Det vil ligeledes være en fordel at have erfaring med at arbejde struktureret efter processer og kvalitetsledelsessystemer.
Du har et stærkt kundefokus og evner at skabe langvarige relationer samt er skarp til at kommunikere på dansk og engelsk.
Derudover har du minimum 7 års personaleledelseserfaring, hvor nogle af de bærende elementer er ordentlighed, kvalitet, samarbejde, ansvar, engagement og initiativ. Desuden forstår du at lede og inspirere andre mennesker med analyser, opfølgning og rapportering.
Vi tilbyder
En yderst interessant stilling i en virksomhed i vækst med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. En hverdag der bærer præg af udfordrende og spændende opgaver, der bliver løst af dygtige og hjælpsomme kolleger. Vi er samarbejdspartner og leverandør til de største danske produktionsvirksomheder og stiller den nyeste viden og teknologi til din rådighed.
Vi driver Eltronic med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi sætter en ære i at bibeholde den uformelle organisation, hvor både aktivitetsniveauet og humøret er højt. Derudover værdsætter vi gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer og har stor tillid til den enkeltes dømmekraft. Det kræver selvstændighed og handlekraft i din hverdag, men til gengæld giver det dig mulighed for en unik position på markedet, hvor du har en høj grad af tillid og frihed, samt store muligheder for at udvikle dig.
Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af de dygtigste udviklere, ingeniører, teknikere, elektrikere og meget andet.
Eltronic – en midtjysk ingeniørvirksomhed
Eltronic A/S – er en ingeniørvirksomhed med mere end 22 års erfaring med produktions systemer og automation. Vi udvikler, leverer og servicerer automations- og produktionsløsninger til vores kunder i fødevare-, life science og fremstillingsindustrien.
Eltronic A/S beskæftiger mere end 200 ingeniører og teknikere indenfor en bred vifte af discipliner og med mange forskellige kompetencer.
Eltronic A/S er den del af Eltronic Group – et ingeniørfirma, som leverer intelligente specialløsninger i tæt kontakt med vores kunder og hjælper med at øge deres konkurrenceevne og skabe en bæredygtig forretning.