23948sdkhjf
Del siden
Job

Maskinførere søges til Ulfborg Kjærgaard

Leder du efter nye udfordringer og fantastiske kolleger? Og vil du gøre en forskel både for vores kursister og for entreprenørbranchen?

Ansøgningsfrist
20. april 2023
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
2
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Så er det måske dig, vi mangler i vores team på Ulfborg Kjærgaard.

Vi søger to kolleger til vores maskinfører-team, hvor vi primært underviser på kurser inden for entreprenørbranchen og på maskinføreruddannelsen. I øjeblikket kører vi også en del rørlægger-kurser. Du bliver en del af et mindre team, hvor I sammen fordeler opgaverne og planlægger undervisningen. Jeres engagement og faglige viden sikrer, at eleverne og kursisterne går herfra med ny viden og dermed er endnu bedre rustet til opgaverne i branchen.

Hør din fremtidige kollega Casper Faaborg fortælle om jobbet her

Hvem er du?
Du har selvfølgelig bred erfaring fra entreprenørbranchen – og gerne med særligt kendskab til vejbygning eller rørlægning/kloak. Derudover har du:

  • en udadvendt personlighed
  • gå-på-mod og lyst til nye udfordringer og arbejdsopgaver
  • evne til at skabe gode relationer til både unge og voksne
  • eventuelt erfaring med 2D og 3D maskinstyring – eller lyst til at lære det
  • et godt forhold til IT

Du behøver ikke at have erfaring med at undervise, men det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker. Eventuelt har du erfaring med at arbejde med lærlinge, eller du har gennem fritidsaktiviteter vist evne til at skabe relationer til unge. Dine kolleger hjælper dig godt i gang i din nye rolle både i forhold til undervisningsmateriale, planlægning af undervisningen og meget andet.

Hos os får du
Et job hvor du gør en forskel i andres (arbejds)liv. Hver dag møder du kursister og kolleger, som deler din interesse for entreprenørarbejde og -maskiner, og når du deler ud af din viden og erfaring, får du også meget retur fra kursisterne både på det faglige og personlige plan.

På det mere praktiske plan får du:

  • Stor indflydelse på din egen hverdag og på tilrettelæggelsen af din undervisning
  • God balance mellem arbejdsliv og fritid med faste mødetider
  • Fleksibel opgavefordeling i teamet
  • Gode muligheder for faglig og pædagogisk uddannelse / læring
  • Gode kolleger med et tæt, dagligt samarbejde og faglig sparring

På Ulfborg Kjærgaard uddanner vi også asfaltører samt afholder kurser inden for det grønne område, teleskoplæsser og truck. Derudover flytter vi i foråret 2024 vores mobil- og tårnkran aktiviteter fra Hoverdal til Ulfborg. Samlet er vi ca. 18 faste og 10 løst tilknyttede medarbejdere på adressen. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder i mindre fag-teams, men hvor vi også har fokus på det gode tværgående samarbejde og arbejdsmiljø samt på at sikre, at eleverne og kursisterne får en god oplevelse. 

Yderligere oplysninger og ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at høre mere om jobbet som underviser, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kurt Thomsen på telefon 2243 8791. Du må også meget gerne komme forbi og se vores faciliteter.

Arbejdsstedet er Mercantec Ulfborg Kjærgaard, Lystlundvej 18, 6990 Ulfborg

Vi har to ledige, faste stillinger med tiltrædelse snarest muligt efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Løn efter kvalifikationer og god pensionsordning.

 

 
Mercantec danner bro mellem uddannelse og erhvervsliv og er kendt for et højt fagligt niveau. Vores uddannelser er relevante for både den enkelte, erhvervslivet og samfundet. Vi skaber værdi ved at motivere elever og kursister til at være opfindsomme og finde de løsninger, der virker bedst i praksis. Vi bygger bro mellem hjerne og hænder, mellem viden og virkelighed.

Vi er oprigtigt nysgerrige på vores omverdens behov for kompetencer. Når nye behov opstår, matcher vi dem med nye fag, kurser og uddannelser.

På Mercantec giver vi plads til forskellighed: Forskellige baggrunde, forudsætninger og ambitioner, men vi kræver af vores elever og kursister, at de oparbejder en faglig stolthed. Læring, udvikling, mestring og stolthed går hånd i hånd på Mercantec.

Mere end 2.500 årselever og kursister gennemfører årligt uddannelser og kurser på Mercantecs adresser i Viborg, Hoverdal og Ulfborg.

Mercantec
Lystlundvej 18
6990 Ulfborg
Danmark

Sådan ansøger du

Du søger stillingerne via linket ”Søg Job”. Ansøgningsfristen er den 20. april 2023. Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os et par linjer.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge uanset personlig baggrund.

Søg job

Send til en kollega

0.031