23948sdkhjf
Del siden
Job

Erfaren værkfører søges til Jan Nygaard AS

Jan Nygaard AS er en eksklusiv BMW og MINI forhandler med 5 forretninger i Danmark. Vi servicerer mere end 18.000 BMW og MINI ejere og sætter en ære i at levere oplevelser udover det sædvanlige både indenfor salg og eftermarked. Vi har en ungdommelig og frisk kultur, og ledes og udvikles ud fra filosofien om, at vi ønsker at være markedsledende. Det stiller krav til os alle uanset rang og position. Vi er ca. 280 medarbejdere, der hver dag er 100 % dedikeret omkring at betjene og servicere vores kunder, så vores kundeservice matcher BMW’s høje standard.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Vi søger en engageret og proaktiv værkfører der brænder for kundekontakten og den gode service og rådgivning.  Du evner at møde kunderne i øjenhøjde og har stor lyst til at gøre en forskel. Du vil fungere som et aktivt bindeled mellem vores mekanikere og kunderne, og du får således stor berøringsflade med såvel kunder som kolleger i huset. Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Kundebetjening, modtagelse, rådgivning, service, indskrivning, reparationer
  • Overblik over den daglige drift og ansvarlig for en effektiv arbejdsgang på værkstedet i samarbejde med det øvrige værkførerteam
  • Håndtering af kundehenvendelse pr. telefon samt e-mail
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Garantibehandling og opfølgning
  • Fakturering.

DIN PROFIL

Du kommer fra autobranchen og har erfaring med kundekontakt og rådgivning. Du er fagligt dygtig og har skabt synlige resultater i tidligere stillinger. Du har lyst og vilje til at trives med mange og varierende opgaver. Vi forestiller os, at du har en profil, der kan matche nedenstående:

  • Du er uddannet i autobranchen, gerne med erfaring som værkfører
  • Du er selvstændig, engageret og proaktiv – ser muligheder frem for begrænsninger – og prioriterer dialogen med dine medarbejdere
  • Høj faglighed med lyst til at gøre en forskel i en travl hverdag
  • Har udprægede koordineringsevner
  • Energisk og robust.

VI TILBYDER
Mulighed for at arbejde med to af verdens mest attraktive brands. Du bliver en vigtig del af vores værkførerteam på en travl og nytænkende arbejdsplads. Du vil komme til at arbejde i et godt og aktivt arbejdsmiljø blandt topprofessionelle kolleger, der sætter en ære i at levere kvalitet både over for kunderne og dig.

Vi tilbyder desuden sundhedsforsikring, frokostordning og gode personaleforhold.

ANSÆTTELSESSTART & ARBEJDSSTED

Ansættelse hurtigst muligt. Arbejdsstedet er tilknyttet vores forretning i Ejby.

Jan Nygaard A/S
Erhvervsvej 7
2600 Glostrup
Danmark

Sådan ansøger du

INTERESSERET?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Brian Qvist på 23241200 eller Tonny Haugsted på 52131350. Send din ansøgning og CV via ansøg knappen herunder.

For yderligere information vedrørende vores kultur og rekrutteringsproces henvises til vores karriereside: https://jan-nygaard.career.emply.com/da/om-os

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg job

Send til en kollega

0.047