Havneassistent til Hanstholm Havn
Europas førende fiskerihavn – og landsdelens største vækstdriver, har brug for dine kompetencer til at samarbejde og din evne til at møde mennesker på alle niveauer. Dit naturlige overblik gør, at du håndterer opgaver og står stærkt – også i blæst!
Hanstholm Havn er vækstdriver for hele landsdelen ved at tiltrække fiskeri, gods og mennesker til området. Havnen er en dynamisk havn og det centrale omdrejningspunkt for hele landsdelen. Ambitionerne for de kommende år er store og spændende. Vi skal drive en god havn, samtidig med at vi skal opbygge en af de mest moderne og fremtidssikrede havne til gavn for landsdelen, Hanstholm og havnens brugere.
Du vil blive en del af et team som drives af vilje, engagement og sammenhold, hvor også humor og en uformel tone er vigtige elementer i hverdagen. Arbejdsmoralen er høj, vi brænder for vores job og for at levere første klasses service til vores kunder. Du får i høj grad selv mulighed for at præge hverdagen og din egen udvikling. For den rette ansøger med sønæringsbevis som skibsfører, kan uddannelse som lods Komme på tale ved behov.
Vi har brug for dig som arbejder selvstændigt og kan træffe beslutninger, du har en professionel adfærd over for kollegaer og kunder.
Vi forventer at
- Du har en navigatøruddannelse, fiskeskippereksamen eller tilsvarende samt gyldig blå bog.
- Du har gode sprogkundskaber i engelsk og gerne tysk
- Du har kørekort
- Du har ROC certifikat
- Du har flair for IT på brugerniveau
- Du kan arbejde med frihed under ansvar
Jobbeskrivelse
Havneopsynet betjener havnens kunder og varetager maritime og administrative opgaver. Derudover får du ansvaret for at varetage havnens sikkerhed, herunder ISPS. Deltage som bådfører på havnens lodsbåd i forbindelse med lodsopgaver. Kontakt til havnens brugere, samt medvirke til effektiv og smidig afvikling af den daglige trafik på havnen.
Havneopsynet består udover lederen af seks medarbejdere, som i fællesskab dækker havnens døgnvagt, i en vagtplan der i høj grad tilgodeser den enkeltes behov. En del af arbejdstiden vil være nat- og weekendarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst og principperne for NyLøn.
Herudover ydes tillæg for nat- og weekendarbejde.