Ambitiøs økonomimedarbejder søges til virksomhed i Trekantområdet
For en mellemstor virksomhed i Trekantområdet søges en medarbejder, der med økonomisk indsigt, erfaring med projektøkonomi, en udpræget analytisk sans og en god portion logisk tænkning kan forestå løn, den løbende registrering og driftsopfølgning i en topmoderne projektvirksomhed - og som samtidigt er indstillet på, efter nærmere aftale, at have forskellige driftsopgaver i økonomiafdelingen.
Arbejdsopgaver
- Deltage i det driftsvendte arbejde i økonomiafdelingen efter aftale inden for områderne løn, fakturering, indberetning af moms, samt bogføring
- Indsamling og registrering af produktionsdata
- Efterkalkulation og projektøkonomi
- Produktionscontrolling
- Udarbejdelse af driftsvendt ledelsesrapportering
- Udarbejdelse af data til tavlemøder, KPI-rapportering mm.
Faglig profil
Du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. økonomi bachelor eller lignende, og nogle års erfaring med arbejdet i en økonomiafdeling, men du er måske klar til nye og større udfordringer og derfor på udkig efter dit næste job i en moderne projekt- og produktionsvirksomhed. Du kan evt. også være træt af arbejdet på et revisionskontor og ønsker at skifte spor, men det er vigtigt at du kender til udfordringerne i en projektvirksomhed.
Desuden har du stærke IT-kompetencer, særligt NAV, Office-pakken og Power BI. Du er endvidere generelt nysgerrig, også på anvendelse af IT i forbindelse med løsning af rutineopgaver.
Personprofil
Som person går du med begejstring og ildhu til opgaverne, som du løser med punktlighed, analytisk sans og godt overblik. Du trives med mangeartede opgaver og er god til at håndtere flere samtidige udfordringer, men har også indsigt og tålmodighed til at gå i detaljen når dette er nødvendigt.
Du har ambitioner om mere, men er også opmærksom på, at ting tager tid.
Desuden er du udadvendt, har let ved at skabe kontakt med andre mennesker og ikke mindst møder du dagens udfordringer med et smil og godt humør.
Yderligere oplysninger/ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarne Dahl, Skelmose, på tlf. 21 44 50 07. Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Bjarne Dahl her.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om virksomheden
Vor kunde fremstiller produktionstekniske løsninger til moderne industrivirksomheder og konstruktion af store og små stålkomponenter til en række vidt forskellige industrielle formål. Kompetencerne ligger inden for automation, turnkey-løsninger, udvikling og konstruktion, service og vedligehold, samt produktionsoptimering.
Sådan ansøger du
Ansøgning med relevante bilag kan sendes til Bjarne Dahl her.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.