23948sdkhjf
true

Svejser eller smed med lyst til at efteruddanne AMU kursister

Elsker du dit fag, og er du god til at lære fra dig? Drømmer du om et job, hvor du kan bruge din erfaring og viden til at efteruddanne dygtige smede og svejsere? Og vil du være en del af en uddannelseskultur, hvor vi både tager faget og samarbejdet med kursister, elever og kolleger seriøst? Så er det måske dig, der skal være vores nye faglærer på Smedeuddannelsen på TEC.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland
Søg job

TEC – Technical Education Copenhagen søger en svejser eller smed til at undervise AMU kursister på det svejsetekniske område. Certificering er en central del af de opgaver, du skal være med til at løse.

Søg jobbet, selvom du ikke har arbejdet med uddannelse før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, og at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker. 

Vi tager godt imod dig og sikrer, at du får hjælp og støtte fra erfarne kolleger. Din faglighed og erfaring værdsættes og bringes i spil, så snart du træder ind ad døren. Vi sørger for et opstartsforløb til dig, hvor du vil lære det, som er nyt for dig og hurtigt kommer til at bruge det, du er stærk i. Som en del af din kompetenceudvikling får du også en uddannelse i erhvervsrettet pædagogik på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.

Opgaver

Som underviser på TEC kommer du til at arbejde målrettet med erhvervsrettet og virkelighedsnær undervisning, som foregår både teoretisk og praktisk. Du skal planlægge og gennemføre undervisning samt tilrettelægge arbejdsopgaver og instruktioner.

Du indgår i et tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Dine arbejdsdage vil sjældent være ens. Nogle dage underviser du - det vil primært være AMU kursister, men i kortere perioder kan det også være vores erhvervsskoleelever. Andre dage forbereder du dig. I perioder arbejder du tæt sammen med dine kollegaer om særlige pædagogiske eller faglige projekter.

Du bruger din brede svejsefaglighed og er interesseret i at udvikle dig fagligt på andre områder. Det vil være en fordel, hvis du her erfaring med gassvejsning.

Digitalisering er et vigtigt værktøj i undervisningen, når vi udvikler nye undervisningsforløb, så du skal have et godt forhold til computere.

På TEC er det vigtigt, at vi altid leverer en relevant og tidssvarende undervisning, der gør, at både elever og kursister ser TEC som det naturlige førstevalg, når de vælger uddannelsessted.  Vi arbejder målrettet for, at vores elever, lærlinge og kursister flytter sig fagligt mest muligt, tror på sig selv og lykkes i livet. Det er derfor vigtigt, at du ser potentialerne i vores kursister og elever, så de når de faglige mål.

Profil

Vi forventer, at du:

  • er uddannet svejser eller smed med bred svejseerfaring 
  • har lyst til at undervise både voksne og unge    
  • har en naturlig interesse i kursisters og elevers faglige udvikling
  • har lyst til at lære nyt
  • har mod på at formidle fagligt svært stof på en levende måde      
  • er god til at samarbejde    
  • er empatisk og rummer forskellighed     
  • er fortrolig med brugen af it og online-medier     
  • er en god rollemodel for elever og kursister  

Du skal have minimum 5 års relevant dokumenteret erhvervserfaring. 

Vi tilbyder

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid, og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. august 2022.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen i Ballerup.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår med to års prøvetid. Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.  

Der er knyttet en attraktiv pensionsordning til stillingen i overensstemmelse med statens overenskomster.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en rækker foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse i denne stilling vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

Vil du vide mere?

På Job på TEC  kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du er også meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Charlotte Gjermandsen på telefon 2545 3682.

Sådan ansøger du

Ansøgning

Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og relevante bilag via ansøgerlinket i stillingsannoncen.

Ansøgningsfrist den 1. juni 2022

Samtaler afholdes løbende

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.


Søg job



Kontaktinformation
TEC

TEC
Telegrafvej 9
2750 Ballerup

Send til en kollega

0.094