23948sdkhjf
true

Adm. direktør og fremtidig medejer til succesrig smedevirksomhed i vækst

”Jeg har drevet en højt specialiseret virksomhed i mange, mange år, og vi står nu over for et naturligt generationsskifte, hvor jeg leder efter min efterfølger, som kan overtage mit livsværk,” fortæller Chris Jensen.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland
  • Vil du som medejer drive og udvikle en virksomhed på meget gunstige vilkår?
  • Kan du gå forrest som vores faglige fyrtårn og styrke fagligheden og videreudvikle en innovationsproces med indflydelse på 35 medarbejdere?
  • Og kan du se potentialet i at træde ind i en velrenommeret virksomhed, hvor du er med til at etablere en ny bestyrelse?

Som vores kommende direktør skal du være i stand til at udvikle vores salg og være den drivende kraft, når vi på taktisk og strategisk niveau udvikler vores kundeportefølje nationalt såvel som internationalt.

Velkommen indenfor
Chris Jensen, Stenlille A/S tilbyder sparring, serviceydelser, produktudvikling og produktion af emner, maskiner og fabriksanlæg i rustfrit stål. Vi har specialiseret os i skræddersyede rustfrie løsninger til industri og produktionsvirksomheder og har store kendte kunder i hele Danmark samt i udlandet. Virksomheden er ISO9001:2015-certificeret og har et højt kvalitetsniveau.

Før os ind i fremtiden
Stillingen er en unik mulighed for at sætte et solidt aftryk på en professionel og international virksomhed med et meget stort vækstpotentiale. Du får det fulde ansvar for virksomhedens medarbejdere og for at lede, drive og videreudvikle virksomheden fra det niveau, som virksomheden befinder sig på i dag. Samtidig får du muligheden for at se dit eget navn som medejer af en kendt og velrenommeret virksomhed i rustfrit stål-branchen.

Som administrerende direktør er du den drivende kraft, der styrker vores konkurrenceevne og er ansvarlig for udvikling af salget, organisationen og for at gennemføre tilsigtede udviklingsprocesser i tæt samspil med vores 35 kompetente medarbejdere.

Det er dig, der repræsenterer os udadtil og udvikler de kunderelationer og det netværk, der sikrer vores fremtidige vækst. Og så er du med til at etablere en ny bestyrelse. Du får masser af mulighed for at sparre
med vores dygtige mellemledere og med mig” – Chris

Høj faglighed og kvalitet
Du kan se frem til at blive en del af en højt specialiseret virksomhed med meget høj faglighed blandt alle medarbejdere samt en faglig stolthed inden for vores fag. Derudover vil du opleve, at vi aldrig går på kompromis med vores procedurer for at sikre den bedste kvalitet.

Vi er en moderne virksomhed, hvor der er plads til forskellighed og humor. Og vi er kendt for at sige tingene, som de er, fordi vi ved, hvordan vi kan styrke vores position i det rustfri stålmarked.” – Chris

Moden direktør med høj faglighed og ambitioner

  • Vi forestiller os, at du har en baggrund som maskiningeniør, produktionsingeniør eller lignende kombineret med solid erfaring med at lede, drive og udvikle en underleverandør- eller en produktionsvirksomhed med både danske og internationale kunder.
  • Din erfaring gør dig i stand til at udfordre status quo samt gå forrest og håndtere operationelle og strategiske tiltag.
  • Du har erfaring med internationalt samarbejde samt solid økonomisk forståelse.
  • Du behersker IT på brugerniveau og har kendskab til moderne digitale processer.
  • Du behersker dansk og engelsk på højt niveau både på skrift og i tale.

Det er vigtigt, at du har respekt for den eksisterende virksomhedskultur, samtidig med at du kan se udviklingsmuligheder og være en synlig leder, der hurtigt kan skabe overblik og træffe beslutninger. Og så skal du glæde dig til at bestemme vores fremtidige retning.” – Chris

 

Sådan ansøger du

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på +45 2065 9942. Send din ansøgning og dit CV til Stenlille@chrisjensen.dk Skriv ”Adm. Direktør” i emnelinjen. Ansøgningerne bliver læst løbende, så send din ansøgning snarest muligt, senest d. 17. oktober 2021. Tiltrædelse efter aftale gerne d. 1. januar 2022.

Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan finde mere om virksomheden på vores Stenlille hjemmeside: https://chrisjensen.dk/



Søg job



Kontaktinformation
Chris Jensen A/S

Chris Jensen A/S
Stenmaglevej 20
4295 Stenlille

Send til en kollega

15.125