23948sdkhjf
true

Konstruktionschef med overblik

Hydraflex er i en positiv udvikling og vi styrker nu vores organisationen med en ny konstruktionschef, der med overblik og struktur vil tage ansvar for en mindre konstruktionsafdeling.
Oprettet
Ansøgningsfrist
8. august 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Om jobbet
Som konstruktionschef får du ansvaret for virksomhedens samlede konstruktionsområde, herunder at koordinere og fordele indkomne opgaver mellem konstruktører i tæt samarbejde med både salg og indkøb. Derudover får du egne konstruktionsopgaver, og skal desuden bidrage til en kontinuerlig optimering og udvikling af vores specialproducerede hydrauliske cylindre. Dine dage vil være variende med mange forskellige større og mindre projekter. Du får reference til den administrerende direktør og bliver sammen med denne og fabrikschefen en del af ledergruppen, hvor du får mulighed for både indflydelse og påvirkning af virksomhedens kompetenceområder. Blandt dine primære opgaver kan nævnes:

  • koordinering og fordeling af arbejdet i konstruktionsafdelingen
  • udarbejdelse af tegningsmateriale, styklister, service- og betjeningsmanualer på nye produkter
  • kvalitetssikring af nye tegninger, der frigives til produktion
  • teknisk kundekontakt og salgsbackup til udvalgte kunder
  • udarbejdelse af projektbeskrivelser
  • ledelse af 2 medarbejdere 

Om dig
Den ideelle kandidat til stillingen har en uddannelse som maskiningeniør eller tilsvarende. Du har formodentlig 5-7 års erhvervserfaring og er teknisk velfunderet indenfor styrkeberegninger, dimensioneringer og konstruktion. Erfaring fra en lignende stilling i en mindre virksomhed vil være en fordel. Alternativt har du potentialet til at prøve kræfter med ledelsesansvaret i stillingen. Derudover lægger vi vægt på at du:

  • er fortrolig med 3D tegneprogrammer. Vi anvender Creo, men kendskab til dette program  er ikke et krav.
  • har erfaring med hydraulik eller som minimum har en baggrund, så du let kan indhente de nødvendige kompetencer. Vi lærer dig resten.
  • har erfaring med officepakken og gerne AX 2012 (ikke et krav). Har du gode evner indenfor digitalisering er det absolut et plus.
  • kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

Dine personlige kompetencer er vigtige i stillingen, og vi forventer, at du kan nikke genkendende til at:

  • du kan bevare overblikket - også i pressede situationer
  • du arbejder systematisk, struktureret og har fokus på detaljerne
  • du er fleksibel og tager afbrydelser i dagligdagen med godt humør
  • du stiller høje krav til både dig selv og dine omgivelser

Vi tilbyder
Spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Desuden er vi en virksomhed, der har fokus på at tage et socialt ansvar. Løn gives efter kvalifikationer, ligesom vi kan tilbyde gode arbejdsforhold, pension, attraktiv kantineordning og sundhedsforsikring.

Sådan ansøger du

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte adminstrerende direktør Niels Rahbek på tlf. 23333187. Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning, som du sender via "søg stillingen" (øvrige ansøgninger kommer ikke i betragtning)

Indledende samtaler forventes afholdt d. 12. august 2021.

Hjemmeside - hydraflex.dk/


Hydraflex A/S er en del af AC Group A/S



Søg job



Kontaktinformation
Hydraflex A/S

Hydraflex A/S
Fanøvej 10-14
8800 Viborg

Send til en kollega

0.062