23948sdkhjf
GIBOTECH A/S

Project Manager - Healthcare

Kan du lede store komplekse projekter? Ønsker du at blive en del af en markedsledende og økonomisk sund virksomhed? Stortrives du i en innovativ og handlingsorienteret kultur? Så er du måske vores næste Projektleder til Hospitalssektoren.
Oprettet
Ansøgningsfrist
18. juli 2021
Forventet start
1. august 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Odense Kommune

GIBOTECH er leverandør af innovativ automations- og robotteknologi. Vi har over 30 års erfaring med at udvikle, fremstille og servicere CNC-maskiner, robotter og andet udstyr til højteknologiske anlæg. Vores største produktgruppe pt. består af automatiserede hospitalsløsninger, som alle kan skræddersys efter kundens behov.

Som Projektleder får du ansvaret for gennemførelse af projekter, varierende i størrelse og omfang. Fra enkeltmaskiner/delprojekter til hele proceslinjer/anlæg. Fra ordre til FAT / SAT-test og overdragelse hos kunden. I forbindelse med afvikling af projekterne, kan der forventes nogen rejseaktivitet, og du får en bred kontaktflade.

 Dine væsentligste opgaver:

  • Synlig projektledelse, motivering og coaching af engagerede og videnstunge medarbejdere.
  • Overordnet styring af interne/eksterne projekter.
  • Sikre de bedste løsninger og processer via overblik over opgaver, ressourcer og kompetencer.
  • Mødeledelse samt ansvar for tidsplaner og projektøkonomi.
  • Specificere endeligt design og valg af udstyr.
  • Udarbejdelse af dokumentation.
  • Koordinerende rolle i forhold til Konstruktion, Produktionen, Montagen, mm.
  • Understøtte Intern test og idriftsætning hos kunden.

Du får en rolle som på mange fronter binder processer og løsnings- og udviklingsorienterede handlinger sammen, på tværs i organisationen og med kunder. Både før et projekt bliver konkret og efterfølgende, hvor udviklings- og projektarbejdet er af en indsats og kvalitet, der gør, at man indfrier kundernes forventninger.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis du:

  • Har erfaring med projektledelse og styring af såvel projektdeltagere som projekter – gerne fra større virksomheder og inden for produktion af maskin- og procesudstyr/løsninger.
  • Har en teknisk relevant uddannelse som eksempelvis produktionsingeniør, maskiningeniør eller andet relevant ingeniørspeciale.
  • Er mester i at bevare overblikket – også i pressede situationer.
  • Begår dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du:

  • Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde med alle, på alle niveauer i organisationen.
  • Team- og udviklingsorienteret, og du går forrest i dagligdagen.
  • Vant til at arbejde tæt sammen med kunder omkring udvikling af specielt tilpassede løsninger.
  • Åben, fleksibel og proaktiv.
  • Pålidelig, kvalitetsorienteret og effektiv.

Om arbejdspladsen:

  • Du bliver en del af en sund arbejdsplads med ca. 115 engagerede kollegaer.
  • Vi anvender både projektteams og separate afdelinger efter funktion.
  • Vi har et uformelt miljø og en flad organisationsstruktur, med hurtig vej til beslutninger.
  • Vores kultur fokuserer på innovation, kvalitet og kundeorienterede løsninger.
  • Virksomheden er i vækst og har særdeles gode og solide perspektiver for fremtiden.
  • Vi tilbyder en lønpakke, der forhandles på et attraktivt niveau, ud fra din baggrund og kvalifikationer.

Opsummering:

Du får en nøgleposition i at få gennemført vores projekter til tiden, i den aftalte kvalitet. Din største opgave bliver, at koordinere de forskellige aktiviteter i projektet, og sikre overblik i processen.

Du får et udfordrende job med gode udviklingsmuligheder, og en stor grad af frihed og medbestemmelse. Der er kort vej til beslutninger, og du kommer til at samarbejde med kollegaer på alle niveauer.

Du tilbydes en plads i en innovativ og konkurrencedygtig virksomhed, med gode perspektiver for fremtiden.

 

Sådan ansøger du

Hvis det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne læse din ansøgning. Skriv gerne lidt om, hvorfor du vil arbejde netop ved Gibotech, og hvad der motiverer dig i dagligdagen.

Søg via vores hjemmeside ved at trykke på nedenstående knap eller dette link: https://www.gibotech.dk/job-i-gibotech/?hr=show-job%2F75351%26locale%3Dda_DK 

Vi glæder os til at høre fra dig.



Søg job



Arbejdssted
Datavej 15
5220 Odense SØ
Kontaktinformation
GIBOTECH A/S

GIBOTECH A/S
Datavej 15
5220 Odense SØ
Danmark

Telefon: 65958262
Fax: 65959449


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.094