
International servicetekniker til Hydraulico
Jobbet
- Forberedelse (inkl. test i vores værksted) og installation af hydrauliske presser over hele verden.
- Service (forebyggende vedligehold og fejlfinding), renovering og modernisering af hovedsageligt hydrauliske presser inden for den metalforarbejdende industri.
- Træning af kunder i daglig drift og daglig/ugentlig vedligeholdelse af installeret udstyr.
- Telefon, e-mail, og online / fjernsupport til kunder.
- Indsamle information, når du besøger kunder: såsom kvalitetsfeedback, salgskanaler og øgede servicemuligheder.
- Jobbet inkluderer rejser i Danmark og udlandet. Du skal forvente ca. 120 årlige rejsedage, nogle gange i perioder op til 4 på hinanden følgende uger.
- Når du har fået den nødvendige viden, bliver du en del af Hydraulicos 16 timer/dag kundesupportcenter.
Dine faglige kvalifikationer
Du har en relevant, faglig uddannelse, f.eks. mekaniker, industritekniker, landbrugsmaskinmekaniker, maskinmester, eller har på anden måde erhvervet dig relevant, tværfaglig, håndværksmæssig erfaring. Du har indgående erfaring i systematisk fejlfinding af hydrauliske, mekaniske og elektriske maskiner og komponenter. Interesse i og kendskab til/flair for fejlfinding og PLC-styringer vil også være en væsentlig fordel.
Dine personlige kvalifikationer
Du har pionerånd, er engageret i dit job og trives med at tage ansvar for dine egne opgaver og skabe tilfredse kunder. Du har fornemmelse for prioritet samt en systematisk tilgang til opgaverne foran dig, og du er tilpasningsdygtig, selvstændig og initiativrig. Du har stærke kommunikationsevner og kan tale med mennesker på alle organisationsniveauer. Du behersker engelske, tekniske udtryk, både skriftligt og mundtligt. Som servicetekniker er du Hydraulicos repræsentant på stedet, hvilket betyder, at du er forbindelsen mellem kunde og Hydraulico.
Hydraulico tilbyder
En spændende og udfordrende stilling med mange kontakter i et uformelt og dynamisk miljø, der giver gode udviklingsmuligheder både på det professionelle og personlige plan. Ansættelsesvilkår er attraktive og omfatter tiltalende potentiel indtjening og grundig oplæring.
Lær mere om Hydraulico: www.hydraulico.com
Ansøgningsfrist
Da vi løbende har samtaler med kandidater, anbefaler vi, at du fremsender din ansøgning snarest. Vi besætter stillingen, når vi har fundet den rigtige person.
Sådan ansøger du
Ansøgning
Hvis du er interesseret i dette job, send gerne din ansøgning til info@hydraulico.com.
For evt. yderligere information kan du kontakte vores Service Manager Camille Machtolff på ( +45 2249 8241.
Hydraulico er en særdeles veletableret aktør inden for sit felt i store dele af Europa og i USA. Virksomheden udvikler og sælger teknisk procesudstyr, samt rådgivning inden for sin niche. Hydraulicos udstyr er ofte inkluderet som en af de vigtigste processer i kundernes højtydende produktionslinjer - hvorfor stabilitet og oppetid er vigtige parametre. Hydraulico beskæftiger især specialister, mens store dele af komponentproduktionen udføres af underleverandører. Virksomheden har aktivt udstyr hos mere end 1000 kunder over hele verden, der allerede genererer et betydeligt eftermarked samt salg af pressemoderniseringer.