23948sdkhjf
false

Digital nyhedsredaktør til ambitiøst erhvervsmedie

Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Aalborg Kommune > Nordjylland

Nordiske Medier er en del af Nordjyske Medier koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Stockholm, Gøteborg, Oslo og Helsingborg. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere og har 450.000 læsere på vores printmedier.

Nordiske Medier søger en digital nyhedsredaktør med stor forståelse for onlinejournalistik og sociale medier samt interesse for dansk erhvervsliv til ansættelse på onlineredaktionen i Aalborg. Vi forventer, at du kan løfte onlinemedierne til nye højder for journalistisk indhold, medieplatforme og læserinteresse. 

Om stillingen

  • Som digital nyhedsredaktør har du stor forståelse og interesse for digital nyhedsjournalistik og dansk erhvervsliv.
  • Du kan både breake den store solohistorie og være hurtigt ude med aktuelle historier og selvstændige opfølgninger, når den omgivende nyhedsvogn buldrer af sted.
  • Du brænder for at fortælle relevante historier om både små og store virksomheder fra metal- og maskindustrien. Du går hverken af vejen for at fortælle om rekordregnskaber og konkurser eller direktøransættelser og fyringsrunder.
  • Du har altid fokus på virksomheden og personen, så du hurtigt kan formidle den gode historie til læserne i industrien via både nyhedssites, sociale medier og nyhedsbreve.

Om dig

  • Du er uddannet journalist med en stor viden om og interesse for dansk erhvervsliv, som du kombinerer med en grundlæggende trang til hele tiden at være opdateret.
  • Du skriver hurtigt og fejlfrit, så alt fra telefoninterviews og pressemeddelelser på kort tid forvandles til skarptskårne nyhedsartikler.
  • Du forstår en årsrapport. Du er i stand til at supplere de hurtige onlinenyheder på Metal Supply med brancheanalyser, baggrundshistorier og strategiske interviews med topchefer, som også kan anvendes som abonnementsstof i Jern & Maskinindustrien, der er Metal Supplys søstermedie online og på print.
  • Du kombinerer din forståelse for Nordiske Mediers faglige stofområder med en udadvendt personlighed, som har let ved at uddelere opgaver samt motivere og inddrage dine kollegaer, da du kommer til at indgå i flere store og mindre redaktionelle teams på tværs af medieplatforme og geografi.
  • Du brænder for dit stofområde og B2B-journalistik, så det virker helt naturligt at følge virksomhederne tæt og have daglig kontakt med branchens direktører og nøglepersoner samt øvrige interessenter.

Vi tilbyder

  • En central rolle på en af landets største onlineerhvervsredaktioner i en udviklingsdrevet medievirksomhed.
  • Mulighed for at sætte dagsorden i en af dansk erhvervslivs vigtigste sektorer.
  • Et stærkt kollegialt sammenhold, som rækker ud over både faglighed og geografi.
  • Varierende arbejdsdage i et hæsblæsende og aldrig kedeligt miljø.

Metal Supply er et onlinemedie, der dækker metal- og maskinindustrien. Metal Supply udsender hver dag nyhedsbreve til mere end 20.000 modtagere.

Metal- og maskinindustrien er en af Danmarks største brancher med en beskæftigelse på knap 100.000 medarbejdere fordelt på mere end 12.000 virksomheder. Heraf har ca. 2.000 flere end 10 ansatte. Den årlige omsætning udgør over 150 mia. kr. og dækker dermed ca. 25 procent af industriens produktion. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Stefan Buur Hansen på 60143461 eller sbh@nordiskemedier.dk.

Du kan læse mere om virksomheden og vores medier på: www.nordiskemedier.dk. 

Ansættelsesvilkår

Arbejdsugen er 37 timer, som primært er fra morgen til eftermiddag på hverdage, hvor industrien også har sine ”kontortider”.

Løn og pension efter gældende overenskomst.

Jobbet udføres fra Nordiske Mediers digitale redaktion på Langagervej 1, 9220 Aalborg Ø, men kan for den rigtige kandidat også udføres fra Nordiske Mediers redaktion på Mimersgade 47, 5., 2200 København N.

Ansøgning og svarfrist

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk.

Seneste frist for ansøgning er mandag 25. januar 2021. Vi afholder samtaler løbende herefter og ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Der kan i rekrutteringsforløbet blive anvendt et profilværktøj.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV i PDF-format til personale@nordiskemedier.dk.



Søg job



Kontaktinformation
Job i Fokus
c/o Nordiske Medier A/S
Mimersgade 47, 5. sal
2200 København N
Danmark

Aalborg Admin


Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.156