23948sdkhjf
true

TECHCOLLEGE søger skolepraktikinstruktør til automatik- og industrioperatøruddannelserne

Har du lyst til at oplære elever, der mangler en mester? Til vores automatiktekniker- og industrioperatøruddannelser søger vi en engageret instruktør, der går op i at lære sit fag fra sig og skabe en faglig hverdag, der ligger så tæt op ad erhvervslivet som muligt.
Oprettet
Ansøgningsfrist
2. februar 2021
Forventet start
1. april 2021
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Jylland

Jobprofil
I stillingen som skolepraktikinstruktør inden for automatiktekniker- og industrioperatørfaget får du ansvaret for den praktiske og teoretiske instruktion af skolepraktikelever, så skolepraktikopholdet i videst muligt omfang minder om den dagligdag, eleverne møder, når de er i praktik i en virksomhed. Du instruerer og vejleder elever på praktikcenteret i både det praktiske arbejde og den korrekte adfærd på arbejdspladsen. Med til jobbet hører også at varetage den daglige drift af  elevernes værksted og de administrative opgaver, der er forbundet med uddannelserne, herunder kontakt til virksomheder i forbindelse med korte praktikforløb for elever m.m.

Se et udsnit af vores værksted i videoen her: https://youtu.be/r7Cm0-MXGik

Personprofil
Søger du stillingen som skolepraktikinstruktør, forventer vi, at du:

  • har pædagogisk forståelse og er god til at motivere unge mennesker.
  • gerne har minimum 5 års relevant erhvervserfaring som automatiktekniker, og at du har en faglig baggrund som automatiktekniker.
  • har lyst til at arbejde med unge mennesker og har forståelse for deres individuelle behov.
  • har interesse i at drive tværfaglige projekter.
  • har evne og lyst til (og gerne erfaring med) at samarbejde på tværs af faglighed med en forståelse for – og anerkendelse af –  individuelle behov.
  • er fortrolig med Office-pakken som et naturligt værktøj i dagligdagen.

 Som person forventer vi, at du:

  • kan bidrage positivt til elevernes trivsel og læring
  • er åben og imødekommende og bidrager til et godt arbejdsmiljø i et team.
  • er positiv af natur, løsningsorienteret og forstår værdien af god dokumentation i dit arbejde.
  • er systematisk, har flair for administration og er god til arbejdsplanlægning.
  • er tillidsvækkende, udadvendt og opsøgende af natur og har let ved at skabe relationer og netværk.

Vi tilbyder:
Attraktive ansættelsesvilkår og et job, hvor du bliver udfordret på både din faglighed og menneskelighed. Vi er teamorganiseret og prioriterer mange ressourcer på løbende at udvikle et sundt og konstruktivt arbejdsklima, hvor vi forventer, at du tager din mulighed for medindflydelse alvorligt. Du vil få kompetente, spændende og engagerede kolleger, som glæder sig til at hjælpe dig godt i gang.  

Ansættelse
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt tilhørende organisationsaftale med håndværkere og teknikere.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2021.
Ansættelsessamtaler holdes onsdag den 9. februar 2021.
For de kandidater der går videre i ansættelsesforløbet holdes 2. samtalerunde inkl. personprofil onsdag den 18. februar 2021.

Yderligere oplysninger
TECHCOLLEGE Praktikcenter tilbyder skolepraktik til cirka 300-400 elever fordelt på 19 erhvervsuddannelser og beskæftiger cirka 50 medarbejdere. Praktikcenteret er en koordinerende enhed, som blandt andet har ansvar for det samlede uddannelsesforløb for de elever, der ikke kan finde en hel praktikplads i en virksomhed. Vi medvirker til at udnytte den samlede praktikpladskapacitet i virksomhederne bedst muligt og arbejder med at sikre kvaliteten i skolepraktikundervisningen.

Vil du vide mere om stillingen, kan oplysninger fås hos afdelingsleder Jan Halskov på telefon 2526 6124.

Sådan ansøger du

Ansøgning
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Du søger stillingen via den grønne knap herunder. Send din ansøgning og et CV senest tirsdag den 2. februar 2021 kl, 12:00.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Søg job



Kontaktinformation
TECHCOLLEGE
Teglværket 2
9400 Nørresundby

Send til en kollega

0.172