23948sdkhjf
true

El-konstruktør søges

Har du en stærk veldokumenteret el-teknisk og mekanisk indsigt?
Vil du bruge din erfaring til at designe, udarbejde layout, tegninger og styklister til styringer for specialmaskiner til alle brancher inden for industrien?
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Sjælland

Bliv en del af en teknisk virksomhed i vækst og med unikke løsninger
ODIN Engineering A/S er en innovativ virksomhed, der er helt med i front, når det gælder udvikling og produktion af specialmaskiner til industrien, – og vi er stolte af at udvikle og producere kundespecifikke og helt unikke løsninger.

Brug din tekniske indsigt i en udfordrende rolle
Med udgangspunkt i projektbeskrivelsen har du opgaven med projektering af el – herunder el-tavler, maskinstyringer samt udarbejde layout, tegninger og styklister mv., som danner grundlag for de enkelte maskinprojekter. Du har kontakten til el-montøren på det pågældende projekt, og sikrer, at denne har det nødvendige grundlag for at fremstille tavlerne. I forbindelse med leveringen er du med til at teste og kvalitetssikre tavlerne.

Du indgår et team af konstruktører (EL + MEK) og programmører, der tegner, dimensionerer og programmerer styringer til de maskiner, som vi leverer til industrien i det meste af verdenen.

Solid el-teknisk erfaring, gode samarbejdsevner og kreativt tænkende

  • Du er uddannet el-ingeniør, el-installatør eller lignende, og har en baggrund som elektriker eller automatiktekniker i maskinindustrien.
  • Du har opnået teknisk viden gennem uddannelse og praktisk virke og evner at sætte dig ind i teknisk dokumentation, herunder PI- og eldiagrammer.
  • Erfaring med konstruktion af elektriske styringer på specialmaskiner og de dertilhørende installationer i PCSCHEMATIC.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med/kendskab til programmering (Siemens/TIA), hvor du kan udarbejde detailløsninger og snitflader mellem el og programmering.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau – en stor del af vores kunder er internationale, og dokumentation er på engelsk.

Samarbejde, passion for teknik og humor er i højsædet
Vi leder efter en kreativ, idérig og udadvendt el-konstruktør med en praktisk tilgang, så ideer hurtigt kan omsættes til tilbud og senere ordrer. Du er grundig og tager selvstændigt ansvar for at levere perfekte el-konstruktioner, og du samarbejder godt i et team og på tværs af faggrænser, således vi når vores fælles mål. Endelig bidrager du med både dit tekniske overblik og dit gode humør.

ODIN Engineering A/S tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende job i en dynamisk og fleksibel virksomhed, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement med en masse gode kolleger og et uhøjtideligt arbejdsmiljø – samt rigtig gode udviklingsmuligheder. ODIN Engineering A/S har egen personaleforening.

Sådan ansøger du

Stillingen er åben for hurtig tiltrædelse
Send din ansøgning via den grønne knap herunder og CV mrk. ”El-konstruktør”. Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger og ansætter, når vi har fundet den rette til stillingen. Du er naturligvis velkommen til at ringe til os for yderligere information på telefon 58 55 05 00 – spørg efter R&D Manager Finn S. Nielsen eller el-konstruktør Johnny Bjørk.



Søg job



Kontaktinformation
ODIN Engineering A/S
Elmedalsvej 6
4200 Slagelse

Send til en kollega

0.095