23948sdkhjf
false

Har du erfaring som Projektleder i metalindustrien?

Vi søger en Projektleder, med erfaring fra metalindustrien, til en solid virksomhed inden for robotautomation, der er lokaliseret i Vissenbjerg på Fyn - få kilometer fra E20 og afkørsel 54.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark

Hvem er vi?
QRS er en yderst kompetencestærk virksomhed inden for industriel robotautomation, vores styrke kommer fra flere års erfaring med opbygning og servicering af automatiserede robotanlæg i Danmark, hvilket har sikret os en plads på dette område, som må siges at være førende. 

Vores kompetencer er primært baseret omkring automatisering med industrirobotter og det perifere udstyr omkring disse, og vi agerer både total- samt delleverandør til større robotanlæg. Vi kan projektere, levere og opstille anlæg i alle størrelser samt give de efterfølgende, kurser, der findes nødvendige for en nem og ukompliceret brug af udstyret. Ydermere kan vi implementere produktionsdata, emne sporbarhed eller mærkning af forskellig art i alle robotfaser.

Vi er kompromisløse med kvaliteten af vores arbejde, hvilket skinner igennem i alle processer af virksomheden, og hvad der for andre kan virke som ubetydeligheder, er for os en grundpille i sikringen af vores høje kvalitetsniveau.

Ejerforhold
QRS er ejet af 3 medarbejdere, som er fuldtidsansatte med hver deres hovedområder. Vi er i dag ca. 30 ansatte, og benytter desuden freelancemontører.

Organisation
Projektlederen vil referere til den administrerende Direktør og have ansvaret for konstruktionsafdelingen og en række kundeprojekter. Projektlederen vil løbende have en række projekter af varierende størrelse i gang, og der indgår heri styring af egne og eksterne montører, teknikere og programmører.

Opgaver og ansvarsområder
Du sikrer indledningsvis afklaring med salgsafdeling om, hvad kunden har købt. Herfra involverer du relevante kolleger på tværs i organisation, samler løbende trådene og følger kontinuerligt op på, og har ansvaret for, projektøkonomien med fokus på forkalkulationer, budget og realiseret økonomi. Du fungerer som sparringspartner for salgsafdelingen, og sparrer med kollegerne i udviklingsafdelingen i sammenhæng med design og skabelse af den rette kundetilpassede løsning. Dertil er du ansvarlig for, at dokumentation udarbejdes, at diverse materialer til f.eks. test bestilles, og du driver deslige FAT-test med evt. kundedeltagelse.

I forbindelse med de løbende, koordinerende projektmøder er du typisk omdrejningspunktet, har overblikket og bidrager aktivt – sammen med engagerede kolleger.

  • Projektledelse 
  • Projektdokumentation
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på installationsopgaver, herunder evt. kundebesøg
  • Kundesupport
  • Support til salgsafdelingen
  • Godkendelse og kontrol af opgaveregistreringer
  • Godkendelse og kontrol af projektfakturaer samt ansvar for budgetopfølgning
  • Bidrage til at finde tekniske løsninger
     

Vi forventer
Vi har en forventning om, at projektlederen inden for de første 12 måneder har erhvervet sig tilstrækkelig viden til selvstændigt at kunne planlægge, eksekvere og evaluere projekter, gennemføre projekter inden for aftalte tidsrammer og budgetter samt har bidraget til at øge det konstruktive samarbejde på tværs af afdelingerne.

Kandidaten
Du har erfaring fra maskinindustrien og har under alle omstændigheder en teknisk profil med +6 års projektledelseserfaring. 

Det kræves, at du kommer med en teknisk uddannelse som maskintekniker eller tilsvarende, da du skal være i stand til at gennemskue kompleksiteten i større automationsprojekter. Du brænder for teknik og udvikling samtidigt med, at du formår at være bærende tovholder på de elementer, der skal skabe flow i hele projektfasen.

Du sætter en ære i at levere ydelser fra ”øverste hylde” med en tilgang, der omhandler systematik og omhyggelighed. I din rolle som omdrejningspunkt internt i organisationen er det vigtigt, at du formår at skabe overblik for dig selv og andre (i projektet). Sparring med kolleger finder du motiverende, og på den faglige ”værktøjsside” vil du med fordel kunne komme med kendskab til Navision, Inventor samt Office-pakken.

Som person har du teknisk snilde, er service- og kundeorienteret, kan stå fast og få gennemført tingene og sikre fremdrift. Du evner at bevare overblikket over de mange projekter, og er ekstremt struktureret og systematisk.

Du trives i en virksomhed med korte kommandoveje, hvor tingene går stærkt og du har mange bolde i luften. Du skal være selvstændig og robust, og have lyst til at tage ansvar og byde ind med løsningsforslag.

Vi tilbyder en spændende stilling i en dynamisk virksomhed med et godt, kollegialt fællesskab, en uformel omgangstone samt en attraktiv gage efter kvalifikationer. 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning til job@qrs.dk

Vi gennemgår løbende ansøgninger

Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte administrerende Direktør, Jens J. Bonefeld, tlf. 3035 5005






Arbejdssted
Damsbovej 19
5492 Vissenbjerg
Kontaktinformation
QRS A/S
Damsbovej 19
5492 Vissenbjerg
Danmark

Jens Bonefeld
Telefon: +45 30355005


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.078