23948sdkhjf
true

Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri A/S Projektleder til stålafdelingen

Har du erfaring med projektledelse, og har du en baggrund inden for industrien. Kunne du tænke dig en stilling, hvor du selv kan sætte et stort præg på din hverdag? I denne stilling får du en hverdag med mange faglige udfordringer og mulighed for at udvikle dine kompetencer i en international virksomhed.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Ringkøbing-Skjern Kommune > Midtjylland

Hvide Sande Shipyard, Steel and Service har igennem mange år bygget og serviceret skibe og produceret avancerede stål- og aluminiumskonstruktioner. Vi producerer løsninger til mange store virksomheder i mange forskellige brancher, og vi har travlt, derfor ønsker vi at udvide vores stab af dygtige projektledere.

Du har ansvaret for et projekt igennem hele forløbet
Som vores nye projektleder refererer du til lederen af Teknisk afdeling - Stål, og du får en bred jobfunktion, hvor du har ansvaret for både salg, kalkulation, tilbudsgivning, gennemførelse af projektet, dokumentation samt fakturering og afslutning af projektet.

  • Du laver opsøgende salg
  • Du udarbejder kalkulationer og tilbud
  • Du leder projektet igennem produktionen i tæt samarbejde med produktionschefen
  • Du sikrer dokumentation
  • Du fakturerer og afslutter projekterne

Bliv fagligt udfordret
I travle perioder fylder nogle opgaver mere end andre, men i denne stilling får du et element af det hele. I er to om at få dagen til at gå op, men du tilrettelægger selv din dag, ud fra de opgaver du har. Det er en stilling, hvor du bliver fagligt udfordret, og du kan ikke undgå at udvikle dig på alle fronter. Derudover bliver du en del af et godt fagligt miljø med gode kollegaer og gode forhold.

Maskinmester eller anden relevant erfaring/uddannelse
Du er gerne uddannet maskinmester, men det er ikke et must. Det vigtigste er, at du har praktisk erfaring med projektledelse og har kendskab til at arbejde med de krav der stilles i et miljø, hvor der stilles store krav til at arbejde i henhold til kvalitetsstyringsstandarder, og hvor kvalitet er i højsædet, vi ønsker meget tilfredse kunder.

Som person er du selvstændig, og du skal være i stand til at tage ejerskab på opgaverne, da du skal få deadlines og kvalitet til at gå op i en højere enhed. Af samme årsag er dine samarbejdsevner i top. Du er loyal over for standarderne og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig?
Vi holder samtaler i løbet af oktober/november og forventer stillingen besat snarest, men venter dog gerne på den rette ansøger

Ansøg ved at trykke på den grønne knap herunder

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Manager Thomas Halkjær enten på mail thk@hvsa.dk eller på telefon 5140 0511.



Søg job



Kontaktinformation
Hvide Sande Shipyard, Steel & Service
Beddingsvej 2
6960

Send til en kollega

0.159