23948sdkhjf

Erfaren Maskinkonstruktør

Har du NX-erfaring? Eller lysten og evnen til at lære det?
Oprettet
Ansøgningsfrist
14. september 2019
Forventet start
1. oktober 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Silkeborg Kommune > Midtjylland

Accelerering af din personlige og faglige udvikling
Hvis du er en fagligt ambitiøs og dygtig maskinkonstruktør, som er på udkig efter nye udfordringer, så har vi den helt rigtige mulighed for dig. Som konsulent hos SONNE kommer du på projektbasis til at samarbejde med nogle af Danmarks største og mest spændende virksomheder. De skiftende kunder/ projekter stiller store krav til dig, men sikrer dig en afvekslende hverdag samt muligheden for at udfordre alle sider af dig selv og din faglige kunnen. Opgaverne udføres typisk hos kunden, men i hverdagen nyder du godt af et stærkt kollegialt sammenhold.

Stort selvstændigt ansvar
Som konsulent får du fra dag 1 et stort ansvar. Kundens forventning er, at du tilfører deres organisation nyt perspektiv og ideer, samt at du er garant for at opgaven løses succesfuldt. Dit drive og din ansvarsfølelse gør, at du naturligt lever op til vores kundeløfte - ”Getting it done!”
Det er essentielt, at du er god til at tilpasse dig kundens processer, arbejdsmiljøet og de mennesker, du arbejder iblandt. Du samarbejder uhindret med andre, på tværs af funktionsområder og niveauer, og er 100% selvkørende, når der er behov for, at du arbejder alene.

Dine kompetencer
Du har en relevant teknisk uddannelse, gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund som smed eller mekaniker. Minimumskravet er 3 års selvstændig konstruktionserfarings, hvor du har haft ansvaret for udvikling af f.eks. testudstyr, maskiner, procesanlæg, i vind el.lign. Udover at du er superbruger af et avanceret CAD-program – ideelt set Siemens NX – har du forståelse for samtlige aspekter i konstruktionsprocessen. Har du ikke erfaring med Siemens NX, motiveres du af muligheden for at tilegne dig færdigheden. Du taler og skriver engelsk uhindret. Du bor centralt i Jylland – Trekantområdet, Østjylland eller Herning.

Tydelige karriereveje
Hos SONNE er vi stolte af vores dygtige medarbejdere. Selvom du arbejder ”i marken”, gør vi en helhjertet indsats for, at alle vores medarbejdere føler sig som en del af SONNE. Vi bygger virksomheden på tillid og måler bl.a. vores succes på, at hele holdet går glade både til og fra arbejde. Den langsigtede fastholdelse sikrer vi ved gennem en åben dialog omkring din kompetence- og karriereudvikling.
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller SONNE, er du velkommen til at kontakte HR Partner, René Spindler, på 4054 8910. Hvis du er interesseret, så send os dit CV og vi vender tilbage snarest.


SONNE A/S er et ingeniørhus i Eltronic koncernen, som har hovedkontor i Silkeborg samt lokale kontorer i Odense og Kolding. Vi beskæftiger 120 ansatte, og hos os finder du nogle af Danmarks stærkeste kompetencer inden for områderne projektledelse, automatisering, ingeniørarbejde, industrielt design samt kvalificering og validering. Vi forfølger en kontrolleret vækststrategi og søger i øjeblikket nye konsulenter, som vil være med til at udvikle innovative løsninger og fremrettet sikre, at vi er kundernes fortrukne samarbejdspartner. Læs mere om os på www.sonne.com

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
SONNE A/S
A. C. Illums Vej 11
8600 Silkeborg
Sonne A/S

René Spindler
Telefon: +45 40 54 89 10


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.107