23948sdkhjf
true

Maskinførerfaglærer til Ulfborg Kjærgaard

Har du brede kompetencer inden for entreprenørmaskiner, erfaring fra relevante brancheområder og lyst til at give din viden videre?
Oprettet
Ansøgningsfrist
5. august 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Holstebro Kommune > Midtjylland

Vi søger en kollega til vores team i Ulfborg, hvor du primært skal undervise inden for entreprenørmaskiner og på kontraktuddannelsen til maskinfører.

Du behøver ikke have erfaring med at undervise, men du har måske gode erfaringer med at oplære unge og voksne i forskellige sammenhænge, og du har nu fået mod på at afprøve dine evner som underviser. Dine kolleger hjælper dig selvfølgelig godt i gang i din nye rolle. Du bliver en aktiv partner i alle teamets opgaver og i planlægningen af aktiviteter og struktur.

Hvem er du?

Du har et bredt teoretisk og praktisk kendskab til entreprenørbranchens arbejdsopgaver og maskiner, og du har lyst til at videreformidle din viden til en bred gruppe af kursister. Du har erfaring som maskinfører, og du har muligvis også erfaring med digital maskinstyring. Du har gode IT kundskaber.

Som person er du udadvendt med gå-på-mod, og du tager gerne imod nye udfordringer og arbejdsopgaver. Du arbejder selvstændigt samtidig med, at du har øje for det team, du er en del af. Du trives i selskab med mennesker, og du kan skabe relationer til både unge og voksne kursister.

Hvis du har erfaring og interesse inden for andre af Ulfborg Kjærgaards undervisningsområder, kan du også få mulighed for at prøve kræfter med dette.

Yderligere oplysninger 

Hvis du har spørgsmål eller har lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michal Krarup på telefon 2331 8435.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet.

Du kan læse mere om aktiviteterne på Ulfborg Kjærgaard her

 

Sådan ansøger du

Ansøgning:

Du søger stillingen via linket ”Søg Job” neden for opslaget. Ansøgningsfristen er den 5. august 2019, og vi forventer at afholde samtaler den 14. august 2019.

Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund



Søg job



Kontaktinformation
Mercantec
Lystlundvej 18
6990 Ulfborg

Send til en kollega

0.102