23948sdkhjf
CNC Products A/S

Industritekniker/ maskinarbejder (fræsning daghold)

CNC Products søger en dygtig, faglært og erfaren industritekniker/maskinarbejder til CNC-fræsning på daghold. Vi er inde i en særdeles positiv udvikling, og vi ønsker at vækste endnu mere over de næste år. Vi brænder for vores arbejde – har du lyst til at blive en del af vores team?
Oprettet
Ansøgningsfrist
4. juli 2019
Forventet start
1. august 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odder Kommune > Midtjylland

CNC Products flytter fabrikken til helt nybyggede faciliteter i Odder feb. 2020. Med disse nye 1600m2 med mulighed for udvidelse er startskuddet gjort til udviklingen af vores virksomhed, vægtet på dygtige nye medarbejdere, som sammen med vores nuværende medarbejderteam skal løfte CNC Products op på næste niveau.

Hos CNC-Products er vi kendt for en pålidelig indstilling, engagement og høj kvalitet. Vi vægter arbejdsmiljøet mindst ligeså højt som selve arbejdet, men vi brænder for begge dele. Vi tror på, at et solidt, kollegialt fællesskab baseret på gensidig respekt og dedikation kan skabe rammerne for de bedste arbejdsdage.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at blive en del af en erhvervssucces, hvor højt humør og høj faglighed er de to grundsten.
  • Mulighed for at komme til af præge udviklingen af CNC Products med dit engagement, gode humør og viljen til innovation, udvikling og nytænkning.
  • Et spændende og selvstændigt job, hvor du bliver udfordret og samtidig får muligheden for at arbejde med nogle af de mest moderne produktionsmaskiner, samt CAM-software.
  • 4 stk. 3 og 4 aksede fræsemaskiner er i drift, en Wenzel måle maskine
    er integreret i januar 2019 samt en 5 akset Haas fræser i feb. 2019,
    men flere maskiner er på vej efter vores flytning. Vi arbejder desuden
    med certificeringssystem med implementering i 2020.
  • Passionerede, dygtige kolleger, der engagerer sig i hinanden og hvor omgangstonen er uformel og ordentlig.
  • Firmaarrangementer, hvor det sociale og kollegiale er vægtet højst, og hvor arbejde for en stund er sat til side.
  • Gode løn- og ansættelsesforhold.
  • Særdeles fleksible arbejdstider inden for fastgivne rammer og aftale.
  • Sundhedsforsikring.
  • Efter et års ansættelse bliver du tilbudt en særdeles attraktiv bonusaftale.

Hvem er du?

Du kan arbejde selvstændigt og brænder for at skabe og udvikle. Som person er du arbejdsom, detaljeorienteret og ansvarsbevidst. Du arbejder struktureret og organiseret, og du er fleksibel og handlekraftig. Du har god erfaring med CNC-fræsning, gerne på 4 og 5 aksede maskiner, og det er en fordel, hvis du har erfaring med Gibbs CAM-software og Fanuc-styringer, men ikke et krav.

Du er en person, som interesserer sig for sine kollegaer – både arbejdsmæssig og privat. Hos CNC Products er vi et team, og hvis du er frisk på at slutte dig til os, så tager vi alle glædeligt imod dig.

Hvad gør vi?

Vi leverer bearbejdede stål-, metal- og plastdele til en bred vifte af maskinbyggere i forskellige brancher. Teamet består af 9 engagerede kolleger, som på vores 8 CNC-styrede fræse-drejemaskiner og 2 robotter hver dag sætter en ære i at være effektive og nytænkende.

Du kan se mere om virksomheden på vores hjemmeside: www.cncproducts.dk

Eller på facebook: www.facebook.com/Cnc-Products-As-1448478845451328

Sådan ansøger du

Sådan ansøger du

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør Henrik Møller Nissen på:
Tlf.: 86 56 05 65/23 41 05 65

Mail: hmn@cncproducts.dk

 



Søg job



Kontaktinformation
CNC Products A/S

CNC Products A/S

8300 Odder

Send til en kollega

0.134