23948sdkhjf
JKS Odense C

Projektleder til Fyns Smedejerns Trapper A/S

Drømmer du om et udfordrende job i en uformel organisation? Har du erfaring som smed og interesse for ledelse af kundespecifikke projekter? Så er det dig, vi søger til stillingen som projektleder til Fyns Smedejerns Trapper A/S i Broby.
Oprettet
Ansøgningsfrist
8. marts 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Odense Kommune > Syddanmark

Fyns Smedejerns Trapper A/S har travlt med mange spændende opgaver inden for trapper, stålkonstruktioner, altaner mm. Vi søger derfor en energisk projektleder med en baggrund som smed, som har lyst til at lede forskelligartede projekter samt følge fremstillingsprocessen og den endelige montage hos kunden.

Om jobbet
Som projektleder kommer du til at indgå i et team af kompetente kollegaer i virksomhedens projektafdeling. Du overtager projekterne efter tilbudsfasen og varetager herefter både de praktiske og økonomiske aspekter.

Mere specifikt bliver dine arbejdsopgaver:

  • Lede, koordinere og tidsstyre projekterne.
  • Opmåling på byggepladserne for udarbejdelse af tegninger.
  • Udarbejde produktionstegninger i 2D /3D-tegninger i Autocad/Inventor.
  • Indkøbe materialer og følge produktionen fra sidelinjen.
  • Styring og opfølgning på økonomien på projekterne.
  • Varetage kontakten til kunder, leverandører og andre interessenter.
  • Deltage i opstart af montage. 


Om dig
Det er altafgørende, at du har en baggrund inden for smedefaget, gerne med en overbygning som fx produktionsteknolog og/eller praktisk erfaring med projektarbejde/projektledelse. Af tegneprogrammer har du gerne erfaring med Autocad, Inventor el. lign.

Du formår at have flere bolde i luften og er god til at holde overblikket, samtidig med at du har fokus på detaljerne i projektarbejdet. Derudover er du udadvendt og bidrager gerne med en god portion humor i hverdagen. Du er løsningsorienteret og kan træffe de nødvendige beslutninger, når der er behov for det.

Derudover forventer vi, at du:

  • Kan veksle mellem et højt arbejdstempo og fordybelse i mere rutineprægede opgaver.
  • Har selvdisciplin til at holde fokus på de opgaver, der skal udføres.
  • Kommunikerer imødekommende og kan lide at være i dialog med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. 


Du bliver en del af et stærkt hold med kompetente kolleger, som har masser af erfaring. Der er en god omgangstone, præget af humor og positivitet.

Fyns Smedejerns Trapper tilbyder en attraktiv løn inkl. pension og sundhedsforsikring.

Om Fyns Smedejerns Trapper A/S
Solidt håndværk og kreativitet ligger til grund for alt, der fremstilles hos Fyns Smedejerns Trapper. Vi sætter en ære i, at vores produkter leveres i høj kvalitet og udføres af dansk arbejdskraft, og vi er blandt de største producenter af smedejernstrapper i Danmark. Samtidig er vi i stand til at levere en særdeles bred vifte af stålkomponenter til byggeindustrien overalt i landet.

Hos Fyns Smedejerns Trapper råder vi over det mest moderne og effektive produktionsudstyr for at kunne levere professionelle løsninger til professionelle kunder. Vi disponerer over Danmarks største CNC styrede plasmaskærer, excenterpresse, revolverstansere, automatsave, alt sammen for at optimere til netop den produktion, som vi udfører.

Se mere på: www.fst-as.dk

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt
JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anne Lenith på tlf.: +45 3085 1307.

Første samtale vil blive afholdt hos JKS CAREER.



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
JKS Odense C
Jarlsberggade 15
5000 Odense C

Send til en kollega

0.129