23948sdkhjf

Projekt- og salgsmedarbejder til ordreproducerende maskinfabrik i Kolding

Vi venter naturligvis gerne på den rette, men i en situation med særdeles god aktivitet søges med start hurtigst muligt en ny medarbejder til LP Kolding A/S.
Oprettet
Ansøgningsfrist
25. januar 2019
Forventet start
1. marts 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Kolding Kommune > Syddanmark

Jobbet
Fleksibilitet og alsidighed er nøgleord.
Du vil skulle arbejde med teknisk salgsbackup i form af udarbejdelse af kalkulationer og tilbud
ud fra kundespecifikke ønsker. Direkte kommunikation med kunderne vil være en naturlig del af jobbet, for at vi kan tilbyde den optimale løsning.
Projektafvikling med ordrebehandling, herunder tegning, konstruktion samt disponering vil også forekomme efter behov.
Du vil indgå i et team, hvor vi arbejder tæt sammen og udnytter hinandens erfaringer og kompetencer.

Du får medindflydelse på den daglige drift og planlægning af produktionen i tæt samarbejde med værkstedet. Optimering af fremstillingsprocesser og kontinuerligt fokus på minimering af produktionsomkostningerne hører også til opgaver i dagligdagen, ligesom du løbende vil skulle udarbejde teknisk dokumentation og løse tekniske ad hoc opgaver af både salgs- og produktionsrelateret karakter.

Din hverdag være præget af mange forskelligartede opgaver, der stiller krav om evne og lyst til at arbejde selvstændigt og struktureret. Du vil få en grundig introduktion til opgaverne og vil have god mulighed for selv at strukturere dit job optimalt.

Kvalifikationer
Du har en maskinteknisk baggrund og gerne erfaring med teknisk salg og projektarbejde. Det er en fordel men ikke et krav, at du har brancheerfaring og meget gerne også praktisk erfaring, men vigtigst er, at du vil trives i et uformelt arbejdsmiljø, hvor alle tager ansvar for projekterne og kunderne.

Vi forventer, at du …

  • har sans for detaljer samtidig med, at du får noget fra hånden.
  • er analytisk og systematisk i din tilgang til opgaverne.
  • kan samarbejde med mennesker omkring dig på en venlig og respektfuld måde.
  • har en god teknisk indsigt og praktisk forståelse.
  • er fortrolig med engelsk og tysk.
  • er en rutineret PC-bruger samt fortrolig med AutoCad Inventor på brugerniveau

Virksomheden
LP Kolding har eksisteret siden 1964 og er beliggende i Kolding. Virksomheden beskæftiger i alt 24 medarbejdere fordelt på administration og produktion. Virksomheden specialfremstiller rustfri tanke og procesanlæg til fødevareindustri, farmaceutisk og kemisk industri. Læs mere på www.lp-kolding.dk

Ansøgningsfrist:  inden den 25.januar.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller virksomheden, er du meget velkommen til at ringe til direktør Mogens Feld- Andreasen, LP Kolding A/S på mobil nr. 28 87 50 60.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV pr. e-mail til ma@lp-kolding.dk 
Mærk ansøgningen Projekt- og salgsmedarbejder.






Kontaktinformation
LP Kolding A/S
Egtvedvej 2
6000 Kolding
LP Kolding A/S

Mogens Andreasen
Telefon: +45 28 87 50 60
Fax: 75532351


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.101