23948sdkhjf
BILA A/S

PLC-Serviceprogrammør

Motiveres du af problemløsning, kundekontakt og en alsidig hverdag? Kribler det i dine fingre, når du hører ord som ”Robotter” og ”Automatisering”?
Oprettet
Ansøgningsfrist
27. januar 2019
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Alle regioner

BILA på Mors er et af Danmarks største projekt- og automationshuse.  Vi har store planer for fremtiden og har rygende travlt med mange forskellige automationsopgaver. Vi søger lige nu en kundeorienteret, serviceminded og handlekraftig serviceprogrammør med solid erfaring indenfor PLC.  
 
Vi har tre stillinger: En på Mors, en i region Midtjylland samt en i region Sønderjylland. Vi forventer, at du bor i rimelig afstand til det område, du søger.  
 
Om jobbet 
Som vores nye serviceprogrammør bliver din base enten på vores kontor på Mors, i Herning eller som udekørende hjemmefra. Du skal forvente, at langt de fleste af dine dage er ude ved kunderne. Dine arbejdsopgaver er mangeartede men består primært af; software, el og mindre mekaniske opgaver. Mere konkret vil dine opgaver og ansvarsområder omfatte følgende: 

  • Optimering og PLC/robotprogrammering på vores kunders nye og eksisterende anlæg  
  • Reparationer af vores kunders automationsudstyr 
  • Fejlfinding og akut hjælp til kunder, der har driftsproblemer/-stop  
  • Du er i stand til at tænke og agere forretningsorienteret i forhold til kunderne, dit arbejde og vores service 
  • På sigt vil du være indstillet på at indgå i en vagtordning. 

Din baggrund 

  • Minimum 5 års erfaring med PLC-programmering er et krav, eksempel Siemens eller Allen Bradley  
  • Kendskab til automation, styring, fejlfinding på automatiske maskiner   
  • Mekanisk flair/forståelse og kendskab til robotprogrammering. Du er helt med på et eller flere af følgende robotmærker ABB, Kuka, Kawasaki og/eller andre robotmærker 
  • En praktisk uddannelse som elektriker eller automatiktekniker er en fordel, men det vigtigste er den rette person med de bedste kompetencer 
  • Forståelse eller erfaringer med pneumatik er en fordel. 

Om dig 
Du er vant til at være ude ved kunden og trives med at løse problemer. Du er struktureret og en holdspiller, der gerne giver en hånd med, hvis kollegaer har travlt. Du motiveres af at have ansvar for egne kunder, og du har det godt med at træffe beslutninger. Du kan aflæse kundens behov og forstår at skabe relation til kunden. 
 
Vi tilbyder dig 
En spændende og alsidig stilling i en dynamisk virksomhed. Du bliver en del af BILA’s ambitiøse serviceafdeling med ca. 80 ansatte, hvor fagligheden er i top. Vi har en flad organisationsstruktur og en uformel og direkte tone. Vi ved, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv. Derfor gør vi vores yderste for at skabe optimale rammer for din udvikling både fagligt og personligt.  

Sådan ansøger du

Søg stillingen ved at trykke på knappen "Ansøg på hjemmeside" 

Kontakt
Kent Ruseng Thomassen 
Service Support Manager
22 65 02 06

Om BILA A/S
BILA A/S er et dansk professionelt projekthus grundlagt i 1988. Vi samarbejder med vores kunder omkring produktionsoptimering gennem automatiseringsløsninger, typisk ved hjælp af industrirobotter. Vi er i 2016 blevet eneforhandler af robotmærket Universal Robots i Danmark, og vi har været eneforhandler af Kawasaki i Skandinavien siden 1998. Løsningerne dækker over alt fra simpel automatisering til optimering af hele produktionslinjer. Alle kompetencer er samlet hos BILA A/S og omfatter rådgivning, konstruktion, udvikling, implementering og efterfølgende servicering af automatiseringsanlæg. Vi har vores eget værksted, hvor vi udvikler og tester specialværktøj til robotanlæggene. BILA beskæftiger ca. 350 engagerede medarbejdere fordelt på forskellige adresser i Danmark samt adresser i Norge og Sverige

 



Ansøg på hjemmeside



Kontaktinformation
BILA A/S
Industrivej 10
7900 Nykøbing Mors

Send til en kollega

0.155