23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Introduktion til CE-Mærkning

Periode(r)
Løbende optagelse

CE-mærkning på et produkt er en erklæring fra fabrikanten om, at produktet opfylder alle relevante krav i alle relevante direktiver, som kræver CE mærkning. Det gælder også CE-mærkede maskiner.

En ny maskine må ikke sælges eller ibrugtages uden en CE-mærkning, og alle maskiner skal til enhver tid være lovligt indrettet. Alle virksomheder der bygger, ombygger, specificerer, indkøber eller bruger maskiner har brug for viden om krav og regler og hvordan man CE-mærker maskiner.

Dette er et kursus for dig, der er ny på dette område.

Du får en grundig introduktion til CE-mærkning, regler og krav, brug af standarder, risikovurdering, brugsanvisning, teknisk dossier og erklæringer.

Udbytte
Du får et grundigt overblik over baggrunden for CE-mærkning af produkter i almindelighed og af maskiner i særdeleshed.

Gennem en praktisk orienteret gennemgang vil du kende proceduren for CE-mærkning af maskiner, og regelgrundlaget herfor, både de internationale og nationale regler. Du vil kende værdien af at anvende standarder i forbindelse med design af maskiner. Du vil lære at vurdere hvad der skal ske ved ombygning af en maskine, herunder om den skal CE mærkes på ny.

Kursusindhold

Hvornår skal et produkt CE-mærkes, og efter hvilke direktiver og regler?
* Baggrund for reglerne og CE – mærkning
* Relevante CE mærkningsdirektiver og deres væsentlige krav

CE-mærkning af maskiner
* De regler der gælder for indretning af maskiner
*Standarders rolle i forbindelse med design af maskiner

Begreberne ”risikovurdering” og ”teknisk dossier”
* Praktisk udarbejdelse af teknisk dossier, risikovurdering og brugsanvisning
* Udarbejdelse og opbevaring af overensstemmelseserklæring og inkorporeringserklæring

Et overblik over dit ansvar og dine opgaver, når du bygger, tilpasser, ombygger, specificerer eller indkøber maskiner
* Gennemgang af regler og problemstillinger i forbindelse med ombygninger af maskiner
* Gode råd om praktisk tilgang til maskindirektivets regler

For mere information om kurset om kursusdatoer se Maskinsikkerhed ApS' hjemmeside

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675
P nummer: 1013407483

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Undervisningsadresse

Middelfart; Randers og Ballerup/Glostrup
Alle regioner
Danmark

Send til en kollega

0.047