Ulovlige varer koster de erhvervsdrivende store millionbeløb hvert år.
Dansk Erhverv giver dig mulighed for at høre, hvordan myndighederne i fællesskab med erhvervslivet kæmper mod illegale varer, herunder kopier, hælervarer og ulovlige fødevarer.
På morgenmødet kan du møde politiet, Fødevarestyrelsen, Toldstyrelsen, Skattestyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Rigspolitiet, Statsadvokaten og en advokat, der alle vil fortælle om deres arbejde med bekæmpelse af illegal handel og kopivarer, og du kan bl.a. høre om:
- Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser - et samarbejde imellem 12 danske myndigheder til bekæmpelse af kopivarer.
- Forholdet mellem og forskellen på civile sager og straffesager - hvem kan påtale hvad?
- Hvordan told- og politisager ser ud i praksis fra rettighedshavers side.
- Hvilke forholdsregler man kan og bør tage, hvis man står i en situation, hvor man bliver beskyldt for at sælge eksempelvis kopivarer.
- Eksempler på konkrete sager.
- Erfaring med myndighedsfælles kioskkontroller i 2019.
- Hvordan og hvilke sager kan man anmelde sager til Fødevarestyrelsen og hvordan arbejder de.
- Hvad kan man som virksomhed gøre, hvis man bliver opmærksom på, at ens varer kopieres?
- Hvad gør myndighederne for at forhindre indførsel af illegale kopivarer.
- Myndighedernes arbejde for at begrænse illegal import af bl.a. øl, vin, spiritus og vandpibetobak,
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Undervisningsadresse
Dansk ErhvervBørsen
Slotsholmsgade 1
1217 København K