23948sdkhjf

Projektstrategi og -organisation

Sælges
Stand
Ny
Undervisningsregion
Danmark
Periode(r)
27. januar 2020

19. juni 2020
Dit udbytte

Når du har gennemført modulet, kan du analysere og forstå den organisatoriske struktur samt de organisatoriske rammebetingelser for projekter.

Du bliver i stand til at:

  • Opstille en præsentation og ledelsesstrategi for en projektportefølje
  • Etablere fundamentet for en styregruppes arbejde
  • Forstå værdiskabelsen i virksomheder og påvirkningen fra strategiske drivkræfter som forudsætning for projekter
  • Analysere organisationers forskellige kulturer, strukturer og beslutningsprocesser med henblik på hensigtsmæssig projektledelse
  • Analysere netværk og elementerne i videnledelse for at sikre forankring af projekterne
Læs hele beskrivelsen Det faglige indhold

Modulet ser projekter i sammenhæng med deltagernes baggrund, virksomhedens situation og i forhold til større strategiske drivkræfter.

Du arbejder med:

  • Porteføljeledelse
  • Netværksteori
  • Strukturelle og processuelle begreber for organisering af en virksomhed og et projekt
  • Virksomheders strategi og værdiskabelse
  • Ledelsesstrukturer og beslutningsmønstre
  • Projekters strategier
  • Organisatorisk kultur
Læs hele beskrivelsen

Modulet er relevant for dig, der arbejder som projektleder eller projektdeltager.

Undervisningen er præget af en dynamisk vekselvirkning mellem indlæg fra studerende, videoer og cases, der bliver behandlet i arbejdsgrupper.

Modulet bliver afviklet over seks hele dage. Der vil blive foretaget streaming af undervisningen på dette modul, så det er muligt at følge undervisningen uden at være til stede alle undervisningsdage.

For at blive optaget på Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse skal du have:

  • En videregående uddannelse på akademiniveau eller højere
  • To års relevant erhvervserfaring

Opfylder du ikke adgangskravene, er det muligt at blive optaget på baggrund af en vurdering af realkompetencer. Læs om realkompetencevurdering.

Vi anbefaler, at modulet ’Projektledelse – metoder og værktøjer’ er gennemført forud for dette modul. Desuden anbefaler vi, at de studerende har erfaring med projektledelse eller projektarbejde.

Undervisningsadresse

VIA, Prinsens Alle 2, 8800 Viborg

Send til en kollega

0.261