Med afgangsmodulet gennemfører du diplomuddannelsen i Socialformidling. Du viser, at du kan bruge dine nye kompetencer i praksis og er i stand til at formulere og afgrænse et problem.
Du bliver bedre til at:
- Beskrive, analysere og vurdere en problemstilling med brug af relevante teorier og metoder
- Formulere og afgrænse en problemstilling
- Jonglere mellem forskellige aspekter af din socialfaglige viden
Jfr. Studieordningen: Afgangsprojekt
På afgangsmodulet får du først input om de forskellige faser i et projektarbejde, indsamling af data og analysestrategier samt krav til indhold i projektrapporten. Sideløbende arbejder du videre med det endelige projekt, som skal udmøntes i en skriftlig rapport. Under hele forløbet har du mulighed for vejledning på dit personlige projekt.
Læs hele beskrivelsenModulet er relevant for dig, der vil afslutte en hel uddannelse i socialformidling eller social diplomuddannelsen/fleksibel diplomuddannelse med et afgangsprojekt inden for det socialfaglige område.
- Du skal opfylde kravene om et bestået uddannelsesforløb bestående af de øvrige moduler på Diplomuddannelsen i socialformidling svarende til 45 ECTS eller
- Du skal opfylde kravene om et tilsvarende bestået uddannelsesforløb på Den sociale diplomuddannelse svarende til minimum 45 ECTS, indeholdende de obligatoriske moduler
- Du skal opfylde kravene om et diplomuddannelsesforløb i øvrigt, som indeholder moduler svarende til 45 ECTS (fleksibel diplomuddannelse)