Første 0-serie produktion af elektronikprodukter
I udviklingsfasen har vi færdigudviklet de endelige prototyper på jeres nye elektronikprodukter. Samtidig har vi testet og godkendt jeres produkter og sørget for den endelige dokumentation på de nye produkter.
Efter afslutning af udviklingsprocessen og inden igangsætning af volumenproduktion sætter vi jeres færdigudviklede produkter i 0-serie produktion hos en udvalgt Electronics Manufacturing Services EMS Partner.
Formålet med 0-serie produktion er at teste kvaliteten af produktionen af jeres nye elektronikprodukter og afslutte fasen med New Product Introduction NPI.