23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Robotstyret svejse-bore-nitte-station

Udløber
7. maj 2027

Engskov Maskinfabrik råder over en særlig robot, som kan både svejse, bore og nitte.

Denne robot i kombination med maskinfabrikkens kompetencer er afgørende for fx den kontinuerlige leverance af skærmtage og skærmvægge til Banedanmark.

Skærmtage og skærmvægge anvendes til at afskærme de elektrificerede jernbanestrækninger, som passerer under broer og overgange. Det er leverancer, som Engskov Maskinfabrik har stået for siden 2005, til det konsortium mellem Aarsleff og Siemens, som udfører arbejdet for Banedanmark.

”På hver strækning er der mange broer, og ikke to er ens. Derfor er det væsentligt for os, at Engskov Maskinfabrik evner at producere og levere netop dét, som passer til hver enkelt bro. Samtidig har maskinfabrikken indrettet produktionen så effektivt, at kvaliteten i top og omkostningerne rimelige,” forklarer Claus Würtz Andersen, som står for konsortiets indkøb.

”Der er en meget tæt og detaljeret dialog mellem Claus Würtz Andersen og vores projektafdeling om de kommende leverancer. Hvis der er tvivl, tager vores projektleder Jakob G. Kristensen ud og laver en ekstra opmåling. Det betyder, at vi altid har et godt grundlag for at tilrettelægge produktionen og lave opstillingen af vores maskiner, så komponenterne fremstilles rigtigt første gang,” siger Engskov Maskinfabriks fabrikschef Torben Krøyer.

Det hjælper også Torben og hans team, at Engskov Maskinfabrik har investeret i det produktionsudstyr, som er med til at gøre de mange års leverance af serieproduktioner til elektrificeringen mere automatisk og effektiv:

Fx produceres skærmtagene i to trin på den robotstyrede svejse-bore-nitte-station. Først svejses aluminiumsprofiler sammen til en ramme med fødder, og derefter popnittes en perforeret aluminiumsplade på rammen. Disse to opgaver klares af en robot, som dels kan svejse rammen i én arbejdsgang, dels omstilles til at bore og popnitte pladen på rammen i en anden arbejdsgang.

”Vores erfarne medarbejdere sætter robotten op med det program, som passer til den aktuelle leverance af skærmtage, og de kontrollerer, at robotten arbejder rigtigt. Når et skærmtag er færdigt, gennemfører medarbejderne den interne kvalitetskontrol og inspicerer alle svejsninger. Det er en æressag for os, at den eksterne kontrol ikke skal opdage fejl, vi selv kunne have set og rettet,” siger Torben Krøyer.

Læs mere her.

Engskov Maskinfabrik A/S
Haslevvej 6-8
4100 Ringsted
Ringsted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26488745

Kontaktperson

JDJ
Jan Daugaard Jensen
Projektleder
+45 55411416 jd@engskov.dk

Send til en kollega

0.062