23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Rørbukning - endebearbejdning - profilvalsning - valsning

Udløber
1. april 2028

Worm's smede og maskinværksted blev stiftet i 1971 og har nu 40 års erfaring som underleverandør indenfor jern- og metalbranchen. Gennem årene har kvalitetsbevidsthed, alsidighed og optimering af kundernes emner stået øverst på dagsordenen.
Virksomheden råder over cirka 4500 kvadratmeter produktionslokaler og en veludbygget, opdateret maskinpark og arbejder konstant på at få det bedst mulige flow gennem hele arbejdsgangen.
Virksomheden fremstiller underleverandør arbejde indenfor rørbukning, valsning, pladebearbejdning og revolverstansning i kobberrør, aluminium og stål.
- Store og små rør, tykke og tynde rør, rør med krave og rør med studs, krumme rør og lige rør, kobberrør og stålrør, rør i alle afskygninger det er hverdagen hos os, fortæller direktør Egon Worm.
Den store erfaring har bragt mange forskellige projekter forbi virksomheden der aldrig går af vejen for en udfordring.
- Vi har fremstillet mange sjove emner, som ikke skulle kunne lade sig gøre i forhold til lærebøgerne. Men vi er gode til at se mulighederne i at fremstille produkterne anderledes og man kan næsten altid komme lidt udenom.
Virksomheden vil gerne ind og spare med kunderne, og se hvad de skal bruge slutprodukterne til.
- Vi skal ind og se bagved i produktionen hvad det skal bruges til, for at vurdere om det er konstrueret så det kan produceres optimalt.
- Rørbukning er en kompliceret proces, som man skal have helt inde under huden, for at kunne vide hvad der kan lade sig gøre, mener Egon Worm.
- Det gælder om at bruge så fittings som muligt, og det kan ofte undgås ved at omkonstruerer.
- Vores holdning er at vi ikke hjælper kunden ved blot at give dem en pris på et emne, det kan alle gøre, men vi skal forsøge at optimere produktionen i stedet.

Virksomheden råder over en automatiseret og moderne maskinpark, der bearbejder rør fra Ø2 til Ø114 millimeter.

Se mere på www.worm.dk

Worms Smedie- og Maskinværksted ApS
Bakkegårdsvej 4
7900 Nykøbing M
Morsø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39708809

Kontaktperson

EW
Egon Worm
Direktør
+45 22388844 egon@worm.dk

Send til en kollega

0.13