23948sdkhjf

Netværk om skifteholdsarbejde

Tilbydes
Udløber
15. november 2023

Har du ansvaret for planlægningen- og driften af virksomhedens skifteholdsarbejde og eller betalingen herfor i din virksomhed? Kunne du tænke dig at øge virksomhedens konkurrenceevne? Trænger du til at blive inspireret og udfordret i din måde at gøre tingene på?

Så kom til DI's netværk om udvikling og optimering af skifteholdsarbejde, hvor du bliver en del af et professionelt fællesskab.

Som ansvarlig for planlægningen og driften af din virksomheds skifteholdsarbejde, står du ofte alene og skal holde dig ajour med nye regler og betalingssatser. Og samtidig med dette er det nok også dig, som skal sikre, at skifteholdsarbejdet løbende er planlagt så hensigtsmæssigt, fleksibelt og rentabelt som muligt. I dette netværk vil du møde andre ansvarlige for skifteholdsarbejde, som står over for udfordringer, der minder om dine.

Se alle DI's kurser, uddannelser og netværk her


Få inspiration og ny viden

Netværket faciliteres af DI’s eksperter i overenskomst, arbejdstidsplanlægning og driftsoptimering. Vi sørger for erfaringsudveksling og et højt fagligt niveau.

Temaerne varierer og fastsættes i samarbejde mellem medlemmer og netværksleder. Herudover diskuterer vi konkrete cases fra medlemmernes hverdag.


Målgruppe

Netværket henvender sig til ansvarlige for planlægningen og driften af skifteholdsarbejde og/eller betalingen herfor i en virksomhed, der er omfattet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst.

Du kan f.eks. være produktionschef, produktionsleder, produktionsplanlægger, payroll manager, lønbogholder eller HR-medarbejder

Tilmeld dig DI's nyhedsbrev og modtag nyheder om kurser, uddannelser og netværk direkte i din indbakke

Eksempler på temaer:

  • Håndtering af regler vedr. hviletid og fridøgn, herunder rådighedsvagter og tilkaldearbejde i forbindelse med skifteholdsarbejde
  • Håndtering af overenskomstregler vedr. skifteholdsarbejde herunder betaling
  • Udarbejdelse af skifteholdsplaner i praksis
  • Brug af DI og CO-industris skifteholdsprogram
  • Optimering af skifteholdsarbejde/-planer
  • Omlægning og afbrydelse af skifteholdsplaner
  • Overflytning af medarbejdere til andre hold
  • Planlægning og håndtering af ferie
  • Håndtering af søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage
  • Indgåelse, udarbejdelse og opsigelse af lokalaftaler og kutymer vedr. skifteholdsarbejde
  • Håndtering af arbejdstid i nedgangs- og vækstperioder
  • Tendenser og praksis hos andre virksomheder


Det praktiske
Der afholdes fem møder årligt. Tre af møderne afholdes virtuelt fra kl. 09.00–13.00 og to møder afholdes fysisk fra kl. 09.00-16.00.


Find et netværk tæt på dig 

Netværket om skifteholdsarbejde er opdelt i regioner. Der er på nuværende tidspunkt følgende regionale netværk: 

Sjælland 
Nordjylland/Midtjylland 
Sydjylland/Fyn

 

Læs mere og tilmeld dig her: DI's netværk om skifteholdsarbejde

 




Udbyder
DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark

Telefon: +45 3377 3377


Se hjemmeside
Se flere kompetencer
Se hele profilen
Kontakt udbyder

Send til en kollega

0.188