
Effektivt produktionsflow
QuickTube er erfarne specialist i traditionel rørlaserskæring såvel som avanceret 3D rørlaserskæring. 3D rørlaserskæring sikrer en helt unik ensartethed og præcision, der giver et effektivt produktionsflow i efterbearbejdningen – og store besparelser i din egenproduktion.
Hos QuickTube ved vi at 3D rørlaserskæring er fremtidens måde at arbejde i stål og aluminium på. Med den nyeste 3D laserskæringsteknologi overflødiggør vi på én gang flere fordyrende operationer som fx boring, savning, fræsning og undersænkning.
Nordeuropas største 3D laserskærer
Med vores seneste investering i en af Nordeuropas største laserskærere kan vi nu tilbyde vores kunder helt unikke muligheder, som sprænger de hidtidige grænser for dimensionerne inden for 3D rørlaserskæring.
Vi kan skære de store emner til dit projekt for på vores egen fabrik, og derefter fragte det ud til byggepladserne, hvor de tilpassede emner let samles efter netop dine krav. Det betyder, at du sparer værdifuld tid på forskellige tilpasninger af rør og profiler ude på byggepladsen og i svejsekabinen.
Fakta
Rørdiameter: Ø10 til Ø355
4-kantrør: 260 x 260 mm
Rekt. rør: 300 x 200 mm
Åben profil: L-profil: 30 x 30 - 200 x 200 mm
HEB: 140 - 260 mm
IPE: 80 - 300 mm
UPE: 140 x 60 - 300 x 100 mm
Godstykkelse: Op til 20 mm
Materialer: Stål, alu, kobber og messing
Længder: Op til 15 meter rør
Max vægt: 135 kg pr. løbende meter
Du kan læse mere her
Vi er en del af Skovsager Group – One World, One Supplier
Skovsager Group er en familieejet koncern med hovedsæde i Danmark. Gruppen består af QuickTube A/S samt NMF A/S med afdelinger i Danmark, USA og Kina.
Skovsager Group har et solidt økonomisk fundament, hvilket betyder, at vi altid har været blandt de førende indenfor nye teknologier og løbende har investeret væsentlige beløb i maskiner for at sikre denne førerposition.
Når du vælger Skovsager Group, vælger du samtidigt en leverandør og samarbejdspartner, der kan varetage hele dit projekt fra start til slut. Vi rådgiver og inspirerer om anvendelse af stål og aluminium i dit projekt, og er altid på forkant med de teknologiske muligheder.
Vores vigtigste opgave er at skræddersy et optimalt produktionsflow til netop dit projekt, så kvalitet, levering og konkurrencedygtige priser giver optimal værdi til din forsyningskæde. Du kan således trygt lægge dit projekt i vores hænder.