23948sdkhjf

Kandidater søges til DIRA Automationsprisen

Det er nu tid til at finde ud af, hvilke virksomheder, projekter eller løsninger, der skal nomineres til DIRA Automatiseringspris 2013.
Har du kendskab til en virksomhed, et projekt eller en løsning, som kunne være en interessant kandidat til DIRA Automatiseringsprisen, kan du allerede nu indstille vedkommende på DIRA’s hjemmeside.

Hvad er DIRA Automatiseringsprisen?
DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år af Dansk Robot Netværk og går til en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne og gerne fastholdelse af arbejdspladser gennem automatisering baseret på robotteknologi på en banebrydende måde, eller ved at have bidraget innovativt til udvikling af robotteknologien.

Alternativt kan prisen tildeles en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at begrænse personbelastningen i industrien ved nytænkning i automatisering og indførelse af robotteknologi. Der kan være tale om forbedring af et tidligere dårligt arbejdsmiljø som fx EGA, tunge løft, kemisk usunde stoffer, varme og/eller kolde og fugtige omgivelser, risikofyldte arbejdsoperationer etc.

Automatiseringsprisen er primært en dansk pris, men den er åben for personer eller team fra hele verden, der har gjort sig fortjent hertil. Bestyrelsesmedlemmer i DIRA kan ikke modtage prisen.

Prisen uddeles på HI 2013 i Herning den 6. september 2013. Sidste frist for at tilmelde sin egen virksomhed eller indstille andre er fastsat til 1. april.

Juryens sammensætning
Juryen er i år sammensat af Knud L. Sant, bestyrelsesformand hos Valcon, Jani Lykke Methmannm, direktør for DS Håndværk og Industri, Bjørn Godske, journalist fra Ingeniøren med ansvar for produktion og teknologi samt sidste års vinder Henning Ingemann Hansen fra Cabinplant.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094