23948sdkhjf

På charmeoffensiv i Chile

Kronprinsparret indleder i dag officielt besøg i Chile. Landbrug & Fødevarer deltager med en dansk delegation, hvor SFK, Grundfos og Granly Group er med på charmeoffensiv.
Det er teknologiske løsninger, knowhow og udstyr til fødevareindustrien, de danske virksomheder satser på at vise chilenerne under kronprinseparrets officielle besøg i landet i denne uge.

- Chile har en veludviklet og stærkt voksende fødevareindustri, så der er rigtig gode muligheder for at afsætte agroteknologi både til landbruget og til forarbejdningsindustrien, og det skal vi drage nytte af, siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, der selv er en del af den danske delegation.

Chile producerer og eksporterer flere fødevarer end nogensinde. For eksempel er eksporten af kød ifølge tal fra fødevareministeriet i Chile, steget fra knap 5 mia. dollars i 2000 til mere end 12 mia. dollars i 2010. Den øgede eksport kræver effektivt og højteknologisk udstyr, og her har Danmark og danske firmaer allerede et godt ry hos chilenerne.

- Dansk agroindustri og den danske knowhow på fødevareteknologien er kendt i Chile, og flere af vores virksomheder handler allerede med Chile, men vi kan øge kendskabet og forbedre relationerne. Markedet er slet ikke stoppet med at vokse, og vi skal være klar til gribe chancerne, når de kommer, siger Søren Gade.

Han peger blandt andet på avlsmateriale og genetik, som nogle de kommende muligheder for Landbrug & Fødevares medlemmer for at komme ind på det chilenske fødevaremarked.

Kongehuset betyder adgang til et højere niveau
Det faktum at det er et officielt statsbesøg med kronprinseparret, betyder noget for de muligheder og kontakter, man får i Chile, mener Søren Gade.

- Det er en stor fordel at have kongehuset med til Chile. Det betyder, at man er på et højere niveau fra starten, hvor man møder magthavere og andre, som det måske ville være svære at få møder med, hvis man ikke havde kronprinsparret med. Samtidig skaber kongehuset også positiv opmærksomhed omkring Danmark og danske virksomheder, forklarer han.

Statsbesøget varer fra den 11-14. marts.

Firmaer der deltager i delegation med Landbrug & Fødevarer:
Andritz Feed & Biofuel
DanBred International
Foss Analytical
Granly Group
Ikadan
Alectia
Grundfos
SFK
Ingeniørfirmaet Poul Tarp A/S
Master Trading A/S
Pig Research
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159