23948sdkhjf

Køb en Vestas-fabrik

Vindmølleproducenten sætter nu gang i frasalget af mere end halvdelen af koncernens fabrikker.
Vestas har 28 fabrikker på verdensplan, og de er blandt andet opstået gennem en massiv oprustning i årene 2008-2010, hvor vindmølleproducenten forsøgte at geare sig til en produktion på 10 GW årligt.

Salgs-boomet udeblev imidlertid, og i 2013 kalkulerer man i bedste fald med en produktion på 5 GW, og Vestas står dermed med en kæmpe overkapacitet. Samtidig har vindmølleproducenten erkendt, at man lige så godt kan overlade de dele af produktionen, der ikke betegnes som kerneteknologi, til underleverandører. Det skriver Jyllands-Posten.

Vil selv lave vinger og kontrolsystemer
Derfor har Vestas nu sat gang i et regulært udsalg af koncernens fabrikker. Ifølge driftsdirektør Jean-Marc Lechêne vil man nemlig inden 2014 sælge ud af de fabrikker, der ikke leverer kerneteknologi som vinger og kontrolsystemer.

- Vi bliver endnu mere fleksible, når vi har frasolgt de forretninger, der ikke er en del af vores kerneforretning. Så vil vi få en mere strømlinet forretning, og den vision vil blive implementeret inden udgangen af 2014, hvis ikke tidligere, siger Jean-Marc Lechêne til Jyllands-Posten.

Ifølge avisen beskæftiger 11 af Vestas’ fabrikker sig med produktion af vinger og kontrolsystemer, og det betyder, at der reelt er mulighed for at frasælge 17 fabrikker på verdensplan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141