23948sdkhjf

Det sker: Undgå automationens faldgruber

En række praktisk funderede seminarer skal give danske virksomheder bedre grundlag for at planlægge og gennemføre økonomisk succesfulde automationsprojekter.
I marts og april afholder Festo fire korte seminarer om, hvordan en gennemtænkt automatiseringsstrategi kan løfte virksomheden.

– Mange virksomheder vil gerne automatisere produktionen yderligere. Men de efterspørger inspiration til, hvordan man gennemfører projektet og vælger de optimale løsninger, hvad enten de måtte være pneumatisk eller elektrisk baserede, siger Festos danske salgschef John Brorup Jensen.

– Det forstår jeg godt. For investerer virksomheden forkert, kan det blive dyrt – og mindske produktivitet, kapacitet og fleksibilitet. Derfor er hensigten med vores automationsseminarer – ud fra et engineering-mæssigt perspektiv – at give råd og overblik, der gør det nemmere at planlægge og optimere et automationsprojekt. Uanset om man i sidste ende investerer i Festo-komponenter eller køber hos en af vores konkurrenter, forklarer han.

Skal gennemtænkes fra starten
Seminarerne varer hver fire timer og indeholder oplæg, eksempler og praktisk orienterede workshops, hvor deltagerne får lejlighed til at afprøve hardware og software under vejledning fra Festos automationseksperter. Alt sammen med det formål at give en forståelse for basal drifts- og projektoptimering.

Arrangementerne henvender sig primært til medarbejdere og ledere, der beskæftiger sig med konstruktion eller drift af maskiner og anlæg – og de fire timer kan vise sig at være givet godt ud, mener John Brorup Jensen.

– Det er almindeligt anerkendt, at den indledende investering kun udgør 15-25 procent af den samlede omkostning betragtet over en installations levetid, mens de resterende 75-85 procent udgøres af driftsudgiften. Det understreger måske mere end noget andet behovet for at gennemtænke det samlede forløb fra starten, før man træffer en beslutning, konstaterer han.

Seminarerne er gratis og finder sted hhv. 12. og 14. marts samt 16. og 18. april i hhv. København, Århus, Kolding og Rebild Bakker. Tilmelding og yderligere informationer på Festos hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079