I december blev det besluttet at udfase de tre danske isbrydere, som ikke har været i brug siden isvinteren 1996.
Og ifølge Nordjyske Stiftstidende er en mulig køber nu dukket op i form af det tyske firma SeaRenergy Offshore GmbH.
De vil ombygge de tre danske isbrydere, så de kan huse teknikere i offshore-industrien, når de er på arbejde ude på Nordsøen.
- I offshore vindmølle-industrien har vi et notorisk behov for servicefartøjer, der i størrelse og kapacitet svarer til de her skibe, siger administrerende direktør for SeaRenergy Offshore GmbH, Kurt Thomsen, til Nordjyske Stiftstidende.
