Især større virksomheder kræver ordentlige miljø- og arbejdsforhold samt overholdelse af menneskerettighederne, skriver Jyllands-Posten. 175 danske virksomheder er blevet spurgt, i hvilket omfang de anvender etiske, sociale og miljøkrav i forsyningskæden. Knap hver anden virksomhed oplyser, at den tjekker, om kravene overholdes. Gør leverandøren ikke dette, skiller hver ottende virksomhed sig helt af med leverandøren, mens mere end halvdelen overvejer at fravælge leverandøren, fremgår det af Jyllands-Posten. Det er konklusionen i en undersøgelse udarbejdet af PricewaterhouseCoopers i samarbejde med Dansk Indkøbs- og Logistik Forum.