23948sdkhjf

Dansk vandbehandling sælger i udlandet

Silhorko fastholdt en omsætning over 300 mio. kr. i det netop aflagte regnskab for 2011/2012. Mere end 75 procent af salget kommer fra projekter i udlandet.
Omsætningen på koncernniveau for 2011/2012 blev 308 mio. kr., hvilket var på niveau med året før. Årets resultat faldt 15 procent til 24 mio. kr. mod 28 mio. kr. i 2010/2011.

Vandbranchen dækker over et enormt vækstpotentiale, som Silhorko er godt i gang med at forfølge. Det sker dog ikke af sig selv, og der er brug for kvalificeret arbejdskraft. Det har i 2012 resulteret i en række nyansættelser, dels i Danmark inden for produktion og udvikling og dels i virksomhedens 13 europæiske datterselskaber, som varetager det lokale salg og service. På koncernniveau er antallet af medarbejdere, omregnet til fuldtidsansatte, steget fra 254 til 271.

Projekter over hele Europa
Ud over de økonomiske resultater, har 2012 budt på nogle spændende projekter for virksomheden.

Den danske drikkevandsbranche har i mange år været genstand for en del opmærksomhed på grund af sager om fund af bakterier i drikkevand. Silhorko var i 2012 med, da Sjælsø Vandværk, som et af de første vandværker i Danmark, etablerede UV-desinfektionsanlæg til sikring af mere end 200.000 forbrugere mod en eventuel bakteriologisk forurening. Det er tale om den mest moderne teknologi inden for UV-desinfektion af vand.

Derudover har Silhorko været involveret i et projekt i Tolna, en ungarsk by beliggende ca. 135 km syd for Budapest og med ca. 12.000 indbyggere. Her har man leveret en komplet drikkevandløsning med lukkede trykfilteranlæg til fjernelse af jern, mangan og ammonium blot ved hjælp af iltning og filtrering. Denne løsning er ny i Ungarn, som har tradition for at behandle vandet med kemiske løsninger, og Silhorko er i fuld gang med at udbrede kendskabet til ”den danske model” til andre ungarske vandværker.

Sidst men ikke mindst har Silhorko været involveret i en løsning inden for teknisk vand hos Göteborg Energi, som er i gang med et meget ambitiøst biogasprojekt. Målet er, at der i 2020 kan fremstilles biogas som brændstof til 100.000 biler og lastbiler. Projektet er det første i verden, som anvender restprodukter fra skovbrug til at fremstille biogas. Biogassen skal foruden transportbranchen anvendes til fremstilling af el og fjernvarme samt i fremstillingsindustrien og i private husholdninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094