23948sdkhjf

Gruber får ny administrerende direktør

Den 1. april 2023 overlader Poul Bek posten som CEO for værktøjsproducenten Gruber A/S, til Jens Peter Hansen.

Jens Peter Hansen blev tilbage i 2018 en del af ejerkredsen og har siden da, som teknisk chef, stået for den daglige ledelse sammen med Poul Bek.

Med sig i bagagen havde Jens Peter Hansen en baggrund som konstruktør, der udvidede virksomhedens markeder for konventionelle værktøjer, og med mere end 10 år som selvstændig havde han den rette profil til at indgå i den daglige ledelse med fokus på forretningsudvikling.

Poul Bek vil forsat have mindre opgaver i virksomheden, ligesom han bibeholder sin bestyrelsespost. Ejerkredsen i virksomheden forbliver uændret, så Poul Bek fortsat ejer 50 procent af virksomheden sammen med Jens Peter Hansen, der ligeledes ejer 50 procent.

Poul Bek købte Gruber af grundlægger Franz Gruber tilbage i 2009. Siden da har virksomheden udviklet sig positivt. Det er derfor en velkonsolideret og sund virksomhed med fyldte ordrebøger, som Jens Peter Hansen snart overtager styringen af.

Det seneste år har Gruber opnået en vækst på mere end 30 procent og for at fastholde vækststrategien, søger virksomheden nu en salgschef.

Den primære årsag til skiftet af direktørposten er et ønske om at få frigjort noget tid, som Poul Bek kan bruge sammen med sin familie og udnytte muligheden for at bruge mere tid på at sejle.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079