Det går rigtigt godt for automationsfirmaet Gibotech. Odense-firmaet kom ud af 2022 med et overskud før skat på 18,1 mio. kr. - en lille stigning i forhold til 2021. Der er igen tale om et rekordresultat, og virksomheden er vokset med omkring 20 procent om året de seneste år.
Adm. direktør Henrik Danevig-Anker kan se tilbage på et år, hvor der netto er kommet 35 nye medarbejdere, så medarbejdertallet nu er oppe på 160.