23948sdkhjf

ScanChain udvider porteføljen

Efter en flytning har ScanChain oprettet værksted til påsvejsning af beslag og skrabere på transportørkæder. Det skal nu udnyttes til egen produktion af sænksmedede kæder.
Siden etableringen af ScanChain tilbage i 2009, har der været fuld fart på forretningen. Virksomheden startede som agent for flere af de største producenter af transportørkæder og kædehjul, men satte sig allerede dengang det mål, at egenproduktion var vejen frem.

ScanChain flyttede til nye lokaler på Sydsjælland i starten af 2012. I forbindelse med flytningen blev der indkøbt udstyr til at save, stanse og svejse beslag på transportørkæder, og lagerkapaciteten blev kraftigt udvidet, så der var plads til egne produkter.

Færre led i forsyningskæden
- For ScanChain er det en helt naturlig udvidelse af vores produktportefølje og en naturlig udvikling set i lyset af vores vækst over de seneste år, udtaler salgsdirektør Kåre Söderberg, og fortsætter.

- Vi har haft sænksmedede kæder som forhandler, siden vi startede i 2009, men har også opfattet markedets behov for at komme tættere på producenten og væk fra forhandleren.

ScanChain oplever, at stadig flere kunder ønsker at skære forhandlerleddet bort for i stedet at handle med producenten af den pågældende vare. Ofte er en forhandler opfattet som et fordyrende mellemled i kundens forsyningskæde fremfor det værdiskabende!

Ifølge Kåre Söderberg er sandheden dog, at en forhandler ofte kan samle flere aktiviteter for kunden og derigennem yde en bedre support. Forhandleren samler også viden ét sted og mindsker omkostningerne for kunden ved, at de kan søge deres information ét sted fremfor flere. Ved både at fungere som forhandler for markedets største transportørkæde-producenter, og samtidig supplere med egne produkter, vil ScanChain dermed forsøge at samle det bedste fra to verdener.

Bredt kundesegment for simpelt produkt
Kundesegmentet for sænksmedede kæder er bredt, men omfatter primært kunder indenfor korn- og foderstof samt biomassefyrede varmeværker. I Danmark har vi stor andel af denne type virksomheder, men konkurrencen indenfor specielt korn- og foderstof er hård, og kunderne ser sig om efter alternativer til eksisterende løsninger. Her falder sænksmedede kæder godt ind.

- Sænksmedede kæder er simple i opbygning og har en forholdsvis høj brudstyrke set i forhold til byggemål. Vi vælger at producere sænksmedede kæder, da vi ser en stigende efterspørgsel efter dem. Sænksmedede kæder er desuden et af de sidste produkter, ScanChain ikke selv producerer, så med dette produkt kan vi sige, at ringen er sluttet, siger Kåre Söderberg.

ScanChain producerer og lagerfører i dag de mest almindelige transportørkæde-typer såsom ”M” kæder DIN8167, ”FV” kæder DIN8165, SMS1698 og kædehjul for før nævnte. ScanChain leverer også svejsede transportørkæder fra Nordeuropas største transportørkæde-producent Ketjurauma i Finland.

- Vort samarbejde med Ketjurauma har varet i en del år nu. Vi er tæt forbundne i vores forretningsgang, og vi supporterer hinanden utroligt godt. Ketjurauma producerer verdens bedste svejsede kæder, der med sin unikke produktionsmetode og materialevalg giver kæden en brudstyrke forøgelse på op mod 30 procent. Det er ikke uvæsentligt, når man beregner en transportørs længde eller dimensionerer et drev, siger Kåre Söderberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094