23948sdkhjf

Endnu et rekordår hos HydraSpecma: Opkøb skal give medvind i 2023

HydraSpecmas omsætning steg med 8 procent til 653 mio. kr. i fjerde kvartal 2022, og den samlede omsætning for 2022 blev dermed forøget med 10 procent til 2,536 mia. kr.

Ebitda steg med 11 procent i fjerde kvartal til 79 mio. kr., mens det for hele 2022 blev forøget med 7 procent til 306 mio. kr. Ebitda i 2021 var endda positivt påvirket af en avance på 12 mio. kr. for salg af en ejendom.

- Afsætningen til de globale kunder inden for kørende materiel har igennem 2022 fortsat den gode vækst, ligesom afsætningen til det nordiske OEM- og eftermarkedssegment har haft fremgang. Kunderne inden for vindmøllesegmentet har som forudset haft afdæmpet aktivitet, mens afsætningen til øvrigt stationært materiel har haft en moderat fremgang efter en længerevarende periode med stagnation, skriver HydraSpecma i sit årsregnskab.

Efter regnskabets afslutning har HydraSpecma gennemført opkøbet af vindmølledivisionen fra Ymer Technology og det forventes at understøtte den fremtidige vækst.

Opkøbet forventes at bidrage med en omsætning på 500-600 mio. kr. og et ebitda på 25-40 mio. kr. efter indregning af integrationsomkostninger og varelagerreguleringer.

I alt venter HydraSpecma en omsætning i 2023 på 3,1-3,3 mia. kr. og et ebitda 310-340 mio. kr.

Det høje aktivitetsniveau hos de globale OEM-kunder og de nordiske OEM- og eftermarkedskunder forventes fastholdt i 2023. Aktiviteten inden for Renewable-segmentet forventes at forblive på et moderat niveau i 2023, mens der fra 2024 forventes vækst inden for både on- og offshore-vindmøller, solceller og Power-to-X.

HydraSpecma
Regnskabsår 2022 2021
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 2.536 2.315
Ebitda 306 286
Resultat af primær drift (ebit) 211 191
Resultat før skat 199 183
Årets resultat 156 142
Balancestatus 1.945 1.964
Egenkapital 755 691
Antal ansatte 1.269 1.192
Kilde: HydraSpecma

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094