18 måneders løn.
Så meget havde en smedelærling krævet af sin tidligere arbejdsgiver i en tvist om, hvorvidt han kunne holde fem måneders barselsorlov, fremgår det af en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet.
Lærling og arbejdsgiver blev i efteråret 2020 uenige om, hvorvidt smedelærlingen kunne gå på barselsorlov med én dags varsel. I den forbindelse indgik lærlingens faglige organisation og arbejdsgiveren et forlig, som gav lærlingen 25.000 kroner. Men det var altså ikke nok for lærlingen, der ville have en højere erstatning.