Masser af virksomheder deltager i sponsornetværk i professionelle sportsklubber, men hos ishockeyklubben Odense Bulldogs er man gået skridtet videre. Her har man nu lanceret ”Metal Netværket”.
- Vi er jo i en sport, ishockey, som blandt andet henvender sig til håndværkerindustrien. Og i vores sponsorkreds har vi selvfølgelig nogle metalvirksomheder, som har været rigtig gode samarbejdspartnere med vores hockeyklub i mange år, forklarer Jacob Landtved, der er kommerciel chef i Odense Bulldogs.