23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Haco investerer millioner i fremtiden

Maskinfabrikken Haco A/S i Barrit mellem Horsens og Vejle har investeret ca. 35 mio. kr. i en ny specialmaskine og desuden besluttet at udvide fabrikken med en ny dobbelthal.

Haco blev grundlagt i 1966 af Johan Albrechtsen med to medarbejdere. Virksomheden ejes i dag af anden generation - søskendeparret Henning og Irene Albrechtsen, henholdsvis uddannet smed og på kontor. I dag beskæftiger den familieejede virksomhed 50 medarbejdere.

- Udviklingen har i en årrække været fornuftig, og da den maximale grænse for vækst var ved at være nået - samtidig med at det så allermest sort ud på verdensplan - besluttede vi at foretage den største enkelte investering nogensinde i virksomhedens historie. Da alle vore finansielle partnere var positive, var det bare at gå i gang, og vi har ikke haft problemer med at få projektet finansieret, siger Henning Albrechtsen.

Udvider med 3.000 kvadratmeter

- Da vi også manglede plads til den nye maskine, var vi samtidig nødsaget til at udvide fabrikken - vi havde jo bestilt maskinen. Derfor inviterede vi fire entreprenørfirmaer til at deltage i en licitation. Base Erhverv as fra Horsens blev herefter valgt som hovedentreprenør til at opføre den nye dobbelthal på 3.000 kvadratmeter - og vi har kun positivt at sige om samarbejdet, der har været præget af ordholdenhed og præcision. Noget vi lægger afgørende vægt på i den daglige drift, siger Henning Albrechtsen.

Dobbelthallen er opført i en kombination af stål og murværk, og udstyret med 50 tons krankapacitet. Det har givet mere fleksibilitet samt større produktions- og krankapacitet. Maskinfabrikken valgte et byggeri, der passede æstetisk sammen med det eksisterende – blandt andet en produktionshal fra 2007 med en længde på 70 meter.

Med den nye maskine, der dækker et areal på ca. 400 kvadratmeter i den nye dobbelthal, kan virksomheden bearbejde større emner i dimensions-området indtil Ø6900x3500 mm. Og med flere karrusel-drejebænke sammen med den nyeste teknologi, har Haco udvidet sine ydelser indenfor præcisions-bearbejdede emner med høje tolerancekrav.

Haco har specialiseret sig i bearbejdning af store runde emner af stål og metal - primært til vindmølle-, marine- og offshore/procesindustrien. Virksomheden er en af de større niche-producenter i Danmark indenfor områderne boring, drejning, fræsning, retning og svejsning af store komponenter – blandt andet som ordreproducerende underleverandør til vindmølleindustrien.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.12